x

Gratis musik-glæder i Copenhagen Skatepark

Gratis musik-glæder i Copenhagen Skatepark

På lørdag er det muligt at opleve en af de sjældne gratis glæder, når Copenhagen Skatepark på lørdag den 12. august fra klokken 22.00 – 05.00 omdannes til et inferno af lys, lyd og duften af grill kombineret med spraymaling.

Tøjfirmaet Carharrt har stablet arrangementet på benene, hvor de elektroniske repræsentanter fra dj-kollektivet Ohoi kommer og serverer bas til gæsterne, alt imens graffiti-kunstnere giver demonstrationer på deres færdigheder.

Det vil selvfølgelig også være muligt at købe sig en stille kold eller måske få sig et skud rom til at supplere med de lune snacks fra grillen, som arrangørerne stiller op.

Copenhagen Skatepark ligger på Enghavevej 80. Arrangementet, er som foroven står, gratis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA