Nyhed

Se, hvilke sange der gør danskerne glade

En ny undersøgelse afslører, hvilke sange vi danskere sætter på, når vi skal løfte humøret

Regnen er over os, kulden har meldt sin ankomst, og solen har reduceret sin sendetid. Det er blandt andet faktorer som disse, der gør, at humøret ofte falder et hak eller to, når vinteren banker på døren. Går du også rundt og føler, at humøret er dalet en anelse, så fortvivl ej. Coca-Cola og Epinion har som en del af deres "Share a Little Happiness"-kampagne undersøgt, hvilke sange vi danskere fortrækker at sætte på, når vi vil løfte humøret.

I alt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen, hvor de blev bedt om at vælge det stykke musik, der gør dem mest glade blandt de sidste fem års 50 største danske hits. Resultatet viser, at det som oftest er en kvindelig stemme, som kan hjælpe humøret i den rigtige retning.

På en suveræn førsteplads ligger Medinas hit "Kun For Mig" fra 2008 efterfulgt af Rune RK og Clara Sofies 2010-hit "Når Tiden Går Baglæns." På tredjepladsen kommer den afdøde Natasja med hittet "Gi' Mig Danmark Tilbage" fra 2008, skarpt forfulgt af Danmarks rockmama Sanne Salomonsen og nummeret "Taxa."


Undrer du dig over, hvorfor det lige præcis er disse numre, som ligger i toppen, så er svaret ifølge danskerne, at det er nummerets melodi og tekst kombineret med de minder, nummeret vækker om gode venner og deres oplevelser sammen.  

Som den opmærksomme læser måske allerede har opdaget, så er sproget også en afgørende faktor. Der er en generel tendens til, at danskerne påvirkes mere af dansksproget musik, som også ses i de øvrige resultater fra undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at Rasmus Seebach er den kunstner, der gør os mest glade – men også mest melankolske.


Disse numre gør danskerne mest glade:
 
1. plads Medina: Kun For Mig 12 %.
2. plads Clara Sofie og Rune RK: Når Tiden Går Baglæns 8%.
3. plads Natasja: Gi' Mig Dannark Tilbage 7%.
 
(4. plads Sanne Salomonsen: Taxa 5%).
 

Det danske band/musiker, der gør os mest glade:

  1. Rasmus Seebach 5,4 %
  2. Kim Larsen 4,1%
  3. TV-2 2,6 %

Det danske band/musiker, der gør os mest melankolske:


  1. Rasmus Seebach 5,1 %,
  2. Kim Larsen 2,2 %
  3. Burhan G/Mads Langer (begge 1,8 %.)

De instrumenter, vi forbinder mest med glæde?

  1. Guitar 19 %
  2. Harmonika 8 %,
  3. Klaver, Saxofon og Banjo (alle har 7%)

Flere unge (20 %) end ældre (12%) forbinder guitar med glæde, og omvendt forbinder flere ældre (20%) end unge (1 %) harmonika med glæde.

Har du andre bud på, hvilke sange der gør dig glad eller melankolsk, så skriv det endelig i kommentarfeltet.


ANNONCE