
Så er det endelig en realitet: Tremolo Beer Gut og Jon Spencer, der i lang tid har været gensidige fans, samarbejder. Det sker på vinyludgaven af Tremolo-drengenes seneste album "Under the Influence of..."
Jon Spencer har lagt phone-in-vokal på sangen "Tahonga Lounge Baby" - en version, som i første omgang kun bliver udsendt på vinyl - i omløb fra midten af februar. Crunchy Frog arbejder dog på at udsende en cd-ep til, som de skriver, staklerne, der har smidt deres grammofon ud.
The Tremolo Beer Gut er desuden at finde på landevejene i Danmark de næste par måneder. Her er hvor du foreløbig skal søge hen for en gang surf-rock af hårdeste skuffe:
9. februar: Voxhall, Århus
10. februar: Studenterhuset, Aalborg
16. februar: Rytmeposten, Odense
17. februar: Vega, København (special guests: Frantic IV)
8. marts: Lydpotten, Silkeborg (TRAX - sendes direkte af P3 Live)
Flere shows følger i foråret