PowerSolo leverer musik til britisk TV-serie

PowerSolo leverer musik til britisk TV-serie

Nummeret ”Dans les Rues de Paris” fra PowerSolos nyeste album "Egg" kan snart opleves i serien "Sugar Rush", der sendes ugentligt på den landsdækkende britiske TV-kanal Channel 4.

Det var producerne af serien, der først viste interesse for nummeret, og PowerSolo er ligeledes meget begejstrede for aftalen. Det er selvsagt en enestående mulighed for at komme ind på det engelske marked og giver på samme tid det pågældende nummer en ny, spændende kontekst.

"Sugar Rush" handler om sex, irriterende brødre, dumme forældre og forbudt kærlighed og tager sit udgangspunkt i en flok unge lesbiske teenagere i Brighton.
Det skulle da være lige noget for en århusiansk rock/punk-trio som PowerSolo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA