x

Pete Doherty-arrangement aflyst

Pete Doherty-arrangement aflyst

Umiddelbart er der måske ikke noget overraskende i, at den skandaleombruste musiker Pete Doherty aflyser et arrangement.

I går aftes var det imidlertid helt andre omstændigheder, der forhindrede Doherty i at nå frem til sit dj-gig på den Københavnske natklub, Basement.

På grund af forhøjet alarmberedskab og aflysning af fly i Londons største lufthavn, Heathrow – grundet forhøjet beredskab efter gårsdagens afsløring af et større nært forestående terrorangreb med fly fra Heathrow – kunne Pete Doherty ikke komme til København.

Det var i forbindelse med lanceringen af tøjmærket, Modern Ape, at Doherty skulle vende plader. Det er endnu uvist, om det bliver muligt at afholde arrangementet på et senere tidspunkt, men der arbejdes på sagen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA