Nyhed

Kunstnere tager tilbage til udgangspunktet

Med Trax-Coming Home vender Natasja, Infernal, PowerSolo og Martin Hall blikket hjem

Samarbejdsprojektet Trax starter op igen til september med 5 helt unikke efterårskoncerter. Ideen bag projektet har fra starten været at præsentere livemusik uden for de vanlige rammer, hvilket har inspireret til "Coming-Home" konceptet.

Natasja (billedet), Infernal, Powersolo og Martin Hall udgør det stærkt varierede programindhold, og hver især ser de tilbage på gamle lokaliteter og omgivelser, der betød noget specielt for dem, da de startede med musikken.

Således kan man opleve Natasja i Klub 47 på Amager, Infernal på Kirkebjergskolen i Vanløse, Powersolo på Single Rock Café/Vestergade 58 i Århus og Martin Hall i Ny Carlsberg Glyptoteket.


Som en afslutning på projektet samles alle deltagerne til et TRAX-finalebrag på Værket i Randers lørdag den 4. november med helt speciel backing: nemlig DR Big Band.

Køb billetter på Gaffa Billet


ANNONCE