x

Nye navne til P6 Beat rocker Koncerthuset

Nye navne til P6 Beat rocker Koncerthuset

For andet år i træk afholdes "P6 Beat rocker Koncerthuset," hvor radiokanalen præsenterer et line-up af topaktuelle kunstnere for et stort musikelskende publikum. På bedste festivalvis indtager de forskellige kunstnere alle fem scener i Koncerthuset, og så kan publikum selv vælge, hvem de vil opleve.

Alle Koncerthusets scener tages i brug – fra den åbne Foyerscene i Studie 1 til det lille, intime Studie 3 og ind i den helt store Koncertsal. Aftenen byder på aktuelle P6 Beat-kunstnere som allerede annoncerede Baby In Vain, De Høje Hæle, The Minds Of 99, Hymns From Nineveh (solo), Spids Nøgenhat, Ponyblod, Kirstine Stubbe Teglbjærg og Troels Abrahamsen. De nye navne tæller Jonathan Johansson, Ulige Numre, Peter Sommer, WhoMadeWho, Kenneth Bager og Djuna Barnes og så vil Sune Wagner fra The Raveonettes og Steen Jørgensen fra Sort Sol (billedet) indgå i et musikalsk samarbejde specielt til aftenen. De resterende navne vil blive offentliggjort senere i november.

Det kommer til at foregå lørdag den 7. december. Billetten giver adgang til fem scener og 13 koncerter, der spænder over syv timer – arrangementet sendes i øvrigt i radioen, så har du ikke mulighed for at deltage, kan eventen opleves hjemmefra. Billetsalget er i fuld gang. Find billetter via GAFFA Live.

Arrangementet forløber fra 19.00 til 02.00.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA