x

Se interaktiv musikvideo med Queens of the Stone Age

Se interaktiv musikvideo med Queens of the Stone Age

Queens of the Stone Age udgav i sommer deres sjette studiealbum, "...Like Clockwork". Dette talte de ned til med en lang række makabre tegnefilm, som udgjorde forsmag til pladen, musikvideoer til numrene og baggrund til bandets koncerter.

Nu er de igen aktuelle på video, men denne gang med levende mennesker – og en masse døde dyr. Videoen til "The Vampyre of Time and Memory" foregår på, hvad der meget vel kunne være Grev Draculas slot. Den er både lavet i en traditionel version og en interaktiv version, hvor du kan gå på opdagelse i videoens univers og se forskellige udgaver af videoen afhængigt af, hvor du befinder dig henne på slottet. Prøv selv her.
 
Er du mere til video i traditionel forstand, hvor du ikke skal lede efter den i et interaktivt univers, så kan du se den nedenfor.
 
Queens of the Stone Age spiller i Forum, København den 29. november. Her kan spørgsmålet om, hvorvidt denne video danner præcedens for deres sceneshow, eller om de holder fast i BoneFaces billedside fra i sommer besvares.

Find billetter til koncerten via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA