Nyhed

Se ny halvfræk video fra Kanye West

I en ny video til singlen ”Bound 2” kan man opleve en halvnøgen Kim Kardashian på motorcykel-tur med sin kommende mand

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Kanye West er forelsket. Efter realityfænomenet Kim Kardashian tidligere i år fødte deres datter North West, har de to stjerner været uadskillelige, og nu er Kim såmænd også at finde i Kanyes seneste video. Den rapkæftede stjerne viste for første gang videoen til "Bound 2", da han gæstede Ellen DeGeneres' talkshow.  

Videoen er på flere måder overraskende, ikke blot på grund af de mange heste, som er med, men også på grund af en ret så nøgen Kim Kardashian. Med denne video er der i hvert fald ingen tvivl om, at Kanye West er glad for sin kommende kone, og at han ikke er bange for at dele hendes kurver med resten af verden.

"Bound 2" er med på Kanye Wests seneste album "Yeezus", som udkom tilbage i juni i år. Albummet fik en særdeles god anmeldelse af GAFFAs Michael Jose Gonzalez, som gav det fuldt hus med seks ud af seks stjerner: "Mere cocky end nogensinde – Kanye skruer op for egoet, ned for grænserne og begår endnu et mesterværk."


video platformvideo managementvideo solutionsvideo player

ANNONCE