x

Se hvem der fører Battle Of Scandinavia

Se hvem der fører Battle Of Scandinavia

I forbindelse med lanceringen af Ubisofts musikspil "Rocksmith 2014 Edition" blev der i sidste uge indledt en større skandinavisk musikkonkurrence: "Battle of Scandinavia", hvor tre bands fra henholdsvis Danmark, Norge og Sverige konkurrere mod hinanden i guitarspillets mange facetter og muligheder. De tre bands er The Broken Beats fra Danmark, Sparzanza fra Sverige og The Airborne Highfives fra Norge. Alle bandmedlemmer kommer til at dyste i forskellige sange mod deres kolleger fra de andre lande, hvor de får til opgave at lære en sang, som de så skal spille som en ægte guitarist, uanset hvilket instrument de normalt spiller på.

I denne uge satte de tre bands stikkene i deres guitarer for at dyste mod hinanden i Alice In Chains-nummeret "Stone", og som du kan se i videoen herunder, var der udfordringer nok for selv de mest erfarne guitarister. Du kan se bandenes respektive scores i slutningen af videoen.

Rocksmith-kampagnen er specielt designet til Skandinavien og indebærer brugerafstemninger, hvilket blandt andet betyder, at du kan være med til at afgøre dele af konkurrencen, som da der i sidste uge skulle stemmes om, hvilke numre de tre udvalgte bands skal dyste i. I næste uge skal vores udvalgte konkurrenter dyste i System Of A Downs "Hypnotize", og ugen efter skal de spille musik i genren "Modern Rock". Afgiv din stemme på gaffa.dk/rocksmith 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA