x

D12 som Bar Mitzvah-underholdning

D12 som Bar Mitzvah-underholdning

Eminems hjemmedrenge i D12 dukkede i lørdags op hos Ethan Weisman for at være med til at fejre hans Bar Mitzvah (jødernes svar på konfirmationen). De havde modtaget et uspecificeret beløb fra Weismans forældre for at være festens midtpunkter.

De (åbenbart) børnevenlige rappere gav cd’er, plakater og autografer ud - og Ethan fik selvfølgelig særlig opmærksomhed: Han blev tildelt kælenavnet "E13" og fik lov at låne rappernes guld- og sølvkæder.

"Det var en drøm, der gik i opfyldelse," siger den 13-årige Ethan, der har vundet ny respekt blandt venner og bekendte.

For D12 gav det bare mening at bruge en lørdag på dén måde: "Med alle de tragiske ting der sker i verden, var det her bare en situation hvor det gav mening," udtaler bandets managewr, Mark Hicks.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA