DMA World 2013: God fest med dårlig lyd og et umusikalsk publikum

DMA World 2013: God fest med dårlig lyd og et umusikalsk publikum

Så godt som alle pladser var besat! Stemningen var god! Forventningens – og gensynets – glæde åbenlyst mærk- og hørbar!

Der var – simpelthen – lagt op til fest og fejring af den vidtfavnende genre: World-musikken. Og det både fra arrangørernes og publikums side.

Men – selv om der var op til flere gode grunde til både at feste og fejre, var arrangementet også plaget af sten i skoen: irriterende sten, der fik arrangementet til at halte.

Især lyden gav problemer. Det var svært at høre, hvad aftenens konferencier, Kim Nyberg og Rasmus Krøyer fra Afenginn, sagde. Det var svært at høre selv væsentlige detaljer i live-musikken (som følge af dårlig lyd/dårlig afbalancering af lyden). Og helt generelt svært at få ørenlyd, fordi mange blandt publikum blev ved med at snakke og vedvarende syntes fokuseret på alt andet end det, der foregik på scenen (uanset om dét så var præsentationer, prisuddelinger eller live-koncerter).

Denne sidstnævnte sten i skoen var så irriterende tirsdag aften, at denne anmelder med slet skjult vrede konstant måtte granske sin hjerne for at finde mulige logiske forklaringer på, hvorfor så mange snakkehoveder netop havde indløst billet til DMA World 2013. Var det mon for at genere andre? For at genere de optrædende? Fordi de var tonedøve? Umusikalske? Narcissistiske? Egoistiske? Svaret er sikkert ikke entydigt. Men unoden med at snakke var udbredt. Næsten som ral i skoen.

Og unoden blev ikke mindre af, at det – forud for hver live-koncert – tog så ekstremt lang tid at få om-rokeret på scenen og skabt forbindelse mellem scene og mikserpult.

Konferencierne havde ikke blik for uroen og den dårlige lyd. De mumlede i mikrofonerne og påtalte hverken uroen eller den dårlige lyd. Derfor måtte denne anmelder og andre blandt publikum gribe til "selvtægt" og selv med slet skjult irritation tysse lokalt.

Ikke desto mindre var DMA World en fest og fejring af verdensmusikken. Og følgende modtog priser i løbet af aftenen:

Årets Danske World Track: Hudna for Kadifeden Kesesi.

Årets Danske World Komponist: Emil Jensen, Lil Lacy, Anders Filipsen & Victor Dybbroe (Travelling Tribes) for Unheard Songs of Sorrow (IKL/VME).

Årets Danske World Album: Fastpoholmen for Andas in (Free Kids Records).

Årets Danske World Livenavn: Tako Lako.

Årets Danske World Specialpris: Radar [REAL], koncertprojekt på spillested i Aarhus.

Der var musikalske indslag fra Hudna feat. Perry Stenbäck, som præsenterede publikum for en delikat blanding af tyrkisk og mellemøstlig musik, krydret med et drys Balkan og en sjat amerikansk blues. Der var musik ved det otte mand store orkester Fastpoholmen, som spillede en blanding af svensk folk og jamaicansk skovreggae. Og der var festlig Balkanmusik ved Bjonko & Copenhagen Chalgija (billedet, arkivfoto), som i dén grad satte gang i efterfesten.

Førstnævnte forsvandt bare i snak og dårlig lyd. Fastpoholmen var årtier om at blive klar, hvorefter dele af orkesteret forsvandt i dårlig lyd. Kun Bjonko & Copenhagen Chalgija havde samlet set pondus til at trænge igennem øregangene og "fange" publikum (trods dårlig lyd), men på dét tidspunkt var en stor del af publikum også gået oven på til den åbne bar.

I den forstand efterlod eventen som helhed det indtryk, at der blandt lydfolkene i Jazzhouse var grobund for en seriøs evaluering af arrangementet.

Det gode var imidlertid, at arrangementet som helhed – trods det, at verdensmusik dækker over helt ufatteligt mange, tilsyneladende uforenelige subgenrer og musikforståelser – var en fest. Én fest med så godt som alle pladser besat!

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA