x

The Voice '06 blev et brag af en succes

The Voice '06 blev et brag af en succes

50.000 er årets publikumsrekord i Tivoli, og det var, hvad Voice TV's stort anlagte show i søndags trak til. Allerede lørdag slog også den svenske The Voice koncert i Stockholm rekord med 45.000 publikummer, og i den kommende weekend løber lignende koncerter af stablen i Norge og Finland.

"Det er svært at bevare pessimismen... Ét er tal og statistikker, et andet er 50.000 Voice-entusiaster samlet på ét sted til én storslået begivenhed. Tillykke til The Voice, der har skabt så stærkt et musik-brand, til The Voice TV med 2 år, der er gået helt efter planen og til Outlandish med den første "The Voice Award". Fuldt fortjent og meget kendetegnende for, hvor den danske musik er på vej hen. Godt hjulpet på vej af.....nå ja: os!", jubler en stolt programchef for The Voice TV, Dennis Johannesson, efter årets succes-koncert.

Ført an af The Voice TVs vj, Infernals forsanger Lina Rafn samt en perlerække af kendisser som gæsteværter sang, dansede og skreg publikum sig gennem et brag af et show med navne som Nik & Jay, Jokeren, Niarn, Outlandish (billedet) og mange flere. Sidstnævnte gruppes succes og popularitet indbragte bandet årets ”The Voice Award”, som bliver givet til en artist/gruppe, der har betydet noget særligt for The Voice, The Voice TV og kanalernes lyttere og seere. Også svenske Basshunter, kendt for denne sommers landeplage ”Boten Anna”, blev æret ved årets The Voice-event med en guldplade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA