Nyhed

Julekalender: Årets bedste sang ifølge Vinnie Who

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2013 til en julekalender-playliste

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2013. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Vinnie Who, der er nomineret i kategorien "Årets Danske Mandlige Kunstner":

5. Connan Mockasin: I'm The Man, That Will Find You

Vinnie Who fortæller: – Det her nummer er nok noget af det mest liderlige, jeg har hørt længe. Det er old-school og stadig noget, som jeg aldrig har hørt før. Det er lang tid siden, en ny plade eller et nyt nummer har imponeret mig så meget, og jeg indrømmer blankt at være meget inspireret af det her, når jeg laver min nye plade. Elsker alt ved nummeret.


Hør sangen nedenfor på Spotify og WiMP sammen med de tidligere bidrag, som du kan læse om her.

GAFFA-Prisen uddeles på Bremen Teater torsdag den 5. december klokken 20. Showet er udsolgt, men du kan følge dækningen på GAFFA.dk, Facebook, Twitter og Instagram fra klokken 18.30 og hele aftenen.

Læs mere på GAFFA.dk/prisen 

ANNONCE