Nyhed

Julekalender: Årets bedste sang ifølge Rasmus Walter

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2013 til en julekalender-playliste

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2013. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Rasmus Walter, der var nomineret i kategorien "Årets Danske Rockudgivelse", som dog blev vundet af Kashmir med "E.A.R.".

11. Hymns From Nineveh: "A Kid on the Beach"

Rasmus Walter fortæller: – Har utallige gange skrålet med på det her dejlige nummer. Elsker den måde, at det super-optimistiske blander sig med deres melankolske klang. Det er en af de her sange, man føler altid har været der, fra første gang, man lytter til den. Et vaskeægte hit uden at ville det alt for meget. Enkelhed, når det er bedst, og så synger han jo fuldstændig fantastisk.

Hør sangen nedenfor på Spotify og WiMP sammen med de tidligere bidrag, som du kan læse om her.


GAFFA-Prisen blev uddelt på Bremen Teater torsdag den 5. december. Du kan læse om dækningen på GAFFA.dk, Facebook, Twitter og Instagram.

Læs mere på GAFFA.dk/prisen

ANNONCE