Nyhed

Boy George udgiver nyt album

80’er-fænomenet er i 2014 klar med det første nye album med originalt materiale i 18 år

Det er efterhånden en del år siden, Boy George indtog musikverdenen. Først som forsanger i den populære 80'er-gruppe Culture Club og senere som solist. Mere end 30 år efter sin musikalske debut er Boy George nu klar med endnu et album, som har fået titlen "This Is What I Do."

Albummet, der er indspillet i Londons Cownshed Studio, rammer butikkerne den 27. januar 2014. Første single fra det kommende album er "King Of Everything", der udkom tilbage i oktober med tilhørende video, som du kan se herunder.

"This Is What I Do" er skrevet af Boy George i samarbejde med John Themis, Kevan Frost og Richie Stevens (Soul II Soul, Tina Turner, Simply Red, Culture Club) og indeholder blandt andet samarbejder med den markante producer Youth (The Verve med flere) og et cover af Yoko Onos "Death Of Samantha", som her er mixet af Dave Bascombe (Tears For Fears, Depeche Mode, Pendulum, Doves).


Med mere end 30 år i musikbranchen har Boy George på flere måder gjort indtryk med sine musikalske kundskaber og ikke mindst sin unikke stil, der bryder grænsen mellem det maskuline og feminine.  

Ifølge musiksiden Contact Music ser tracklisten til "This Is What I Do" således ud:  

  1. King of Everything
  2. Bigger Than War
  3. Live Your Life
  4. My God
  5. It's Easy
  6. Death of Samantha
  7. Any Road
  8. My Star
  9. Love and Danger
  10. Nice and Slow
  11. Play Me
  12. Feel the Vibration


ANNONCE