Nyhed

Julekalender: Årets bedste sang ifølge Lucy Love

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2013 til en julekalender-playliste

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2013. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Lucy Love, der var nomineret i kategorien "Årets Danske Elektroniske Udgivelse" for albummet "Desperate Days of Dynamite". Prisen blev dog vundet af Trentemøller for "Lost".

17. Disclosure feat. AlunaGeorge: "White Noise"

Lucy Love fortæller: – Den falder bare lige i min smag og indeholder alt, hvad jeg godt kan lide. Bassy UK house med en af Englands nye interessante vokalister Aluna Francis fra duoen AlunaGeorge. Det er et episk klubhit, som vil holde i mange år.

Hør sangen nedenfor på Spotify og WiMP sammen med de tidligere bidrag, som du kan læse om her.


GAFFA-Prisen blev uddelt på Bremen Teater torsdag den 5. december. Du kan læse om dækningen på GAFFA.dk, Facebook, Twitter og Instagram.


ANNONCE