x

Julekalender: Årets bedste sang ifølge Trentemøller

Julekalender: Årets bedste sang ifølge Trentemøller

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2013. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Trentemøller, der var nomineret i kategorien "Årets Danske Elektroniske Udgivelse" for "Lost" og vandt prisen.

19. Low: "Just Make It Stop"

Trentemøller: – Jeg kunne rigtig godt lide "Just Make It Stop" med Low. Hele pladen "The Invisible Way" er jo lidt klassisk Low. Jeg elsker, når de er i deres mere akustiske hjørne som på denne plade, og så er Mimi Parkers stemme virkelig unik og intens. Nummeret har en fed akkordprogression, som er lidt uventet, Mimi fantastiske tostemmige sang, hele fremdriften og det melodiske... Alle disse elementer gør det til en virkelig god sang, synes jeg. (Mimi Parker og Alan Sparhawk fra Low medvirker i øvrigt også på Trentemøllers album "Lost", red.).

Hør sangen nedenfor på Spotify og WiMP sammen med de tidligere bidrag, som du kan læse om her.

GAFFA-Prisen blev uddelt på Bremen Teater torsdag den 5. december. Du kan læse om dækningen på GAFFA.dk, Facebook, Twitter og Instagram.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA