
Lørdag den 8. februar afholder Foreningen af Danske Musikkritikere prisoverrækkelsen Steppeulven på Bremen Teater i København, et show som har fundet sted årligt siden 2003. Der uddeles priser i 12 forskellige kategorier. De optrædende spænder over en bred kam, som afspejler årets nominerede.
Rockmusikken repræsenteres af de hårdtslående piger fra trekløveret Baby In Vain, syrerockerne i Spids Nøgenhat samt indierockerne i Mellemblond. Debutanterne i Spillemændene gæster ligeledes Bremen Teater på aftenen med deres særegne blanding af elektronik og folkemusik, og det samme gælder When Saints Go Machine og dette års helt store stjerneskud, MØ.
Hiphoppen varetages af Marvelous Mosell. Både MØ, Mellemblond og Marvelous Mosell er alle nomineret til fire Steppeulve-priser i år. Baby In Vain, Spids Nøgenhat, When Saints Go Machine og Spillemændene er alle nomineret i to kategorier.
Konferencier er Per Vers.
Arrangørerne selv beskriver feltet af nominerede som værende alt fra: "...snurrig, poetisk støjpop over veloplagt 80'er-forelsket hiphop til fløjlsblød soul med internationalt potentiale."
Alle de nominerede er:
Årets album
Jomi Massage 'Primitives'
Kira Skov 'When We Were Gentle'
Mellemblond 'Lysvågen'
Ponyblod 'Ponyblod'
Quadron 'Avalanche'
Årets sang
Marvelous Mosell 'Catastrofical Ravage'
Mø 'Pilgrim'
Quadron 'Hey Love'
Spids Nøgenhat 'Lolland Falster'
Vinnie Who '39'
Årets orkester
Den Sorte Skole
Mellemblond
Spids Nøgenhat
Synd og Skam
When Saints Go Machine
Årets livenavn
Baby in Vain
Marvelous Mosell
MØ
Synd og Skam
When Saints Go Machine
Årets håb
Baby in Vain
Bwoy de Bhajan
Marvelous Mosell
MØ
Spillemændene
Årets vokalist
Coco O. (Quadron)
Nicolai Elsberg (Spillemændene)
Steen Jørgensen
Kira Skov
Signe Høirup Wille-Jørgensen (Jomi Massage)
Årets musiker
August Rosenbaum
Jaleh Negari (Selvhenter, Pinkunoizu)
Palle Hjorth (Savage Rose, Peter Sommer, Povl Dissing med flere)
Robin Hannibal (Quadron, Rhye)
Tue Track
Årets tekstforfatter
Marvelous Mosell
Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond)
Peter H. Olesen (De Efterladte, Mads Mouritz & Hælerne)
Allan Olsen
Peter Sommer
Årets komponist
Agnes Obel
Den Sorte Skole
Kira Skov/Nicolai Munch-Hansen
Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond)
Robin Hannibal/Coco O. (Quadron)
Årets producer
Niels Bagge og Rune Borup (Vinnie Who)
Robin Hannibal (Quadron, Rhye)
John Parish (Kira Skov)
Anders Trentemøller
Ronni Vindahl (MØ)
Pionerprisen
Offentliggøres på dagen