Nyhed

The Knife giver koncert i København

Den svenske duo kan opleves i Store Vega den 16. oktober

Electro/synth-pop duoen The Knife har allerede beruset fans og anmeldere med deres exeptionelle audio-visuelle shows, og i oktober kommer turen for første gang til det danske publikum.

Duoen, der ellers tidligere helt afholdt sig fra at spille live, gav i forbindelse med udgivelsen af deres tredje album fire koncerter i henholdsvis Berlin, Lund, Stockholm og London.

Responsen på koncerterne var så overvældende positiv, at det svenske søskendepar besluttede sig for at fortsætte successen på en række festivaller i sommer.


Nu lader det til, at The Knife har fået smag for at optræde live, hvilket har affødt flere planlagte koncerter i efteråret, heriblandt en på Store Vega i København.

Billetsalget starter onsdag den 6. september kl 10.
Billetter kan købes via Vegas hjemmeside, på billetlugen og hos Fona.



ANNONCE