x

#Allanolsensvarer – Allan Olsen svarer læserspørgsmål

#Allanolsensvarer – Allan Olsen svarer læserspørgsmål

Hvilke af disse to kollegaer er du mest til. Kim Larsen eller Steffen Brandt? Michael (via Facebook)

– Åhr, jeg tror ikke rigtig, jeg kan vælge noget på dén måde...

Ville du helst være i en bydel i Bangkok eller op til Alaska? (Michael via Facebook)

– Jeg ta'r sommeren i Alaska og Bangkok om vinteren...

Hvad gik der igennem hovedet på dig, da du skrev "Lille Hul"? (Michael via Facebook)

– Det samme som ved alle mine andre sange: En pludselig indskydelse – og så bare i gang. Man må ikke slippe en sang, før den er skrevet færdig, for så risikerer man, den smutter.

Er Dalton helt død og begravet? (Kristian via Facebook)

– Ja, jeg tror man må sige: Dalton – det var dét. De to andre er jo ved at være oppe i årene...

Hvilke sangskrivere (hvis nogen overhovedet) er du selv inspireret af? (Kristian via Facebook)

– Gordon Lightfoot, Randy Newman, Tim Buckley, Tom Waits, Van Morrison, Cohen, Dylan - og alt muligt dér i mellem. Jeg er heldig at være vokset op, mens der var et hav af gode sangskrivere.

Hvad er den sjoveste misforståelse, du har oplevet, som har været forårsaget af at hedde det samme som Spacey fra Midt Om Natten? (Mikkel E via Facebook)

– Der har nu ikke været mange. Men engang havde et ugeblad en historie om, at jeg havde været i Vietnam for at hente et adoptivbarn. Masser af billeder af mig i bladet. Men det var vist ham den anden, historien handlede om. Har i øvrigt aldrig mødt ham – han skulle være en fin fyr... 

Får vi snart en Allan Olsen Teaterkoncert? Og hvis du selv skal bestemme, hvilket teater eller hvilken instruktør skal sætte den op. (Mikkel O via Facebook) 

– Næppe. Jeg synes i det hele taget, der er for meget af det der fis med teater-opsætning.

Har du nogensinde stemt på en politiker, der er kommet til magten, og som du så faktisk synes har forvaltet denne magt nogenlunde så godt, som du håbede på? (Mikkel E via Facebook)

– Aner det ikke. Kan aldrig huske, hvem jeg har stemt på fem minutter efter, jeg har forladt boksen.

Hvad er det at vande sin sten? (Heidi via Facebook)

– Man vander sin sten for at bringe alle de smukke nuancer frem i den. Prøv selv.

Hvorfor kalder du dine Facebook-følgere for possums? (Jane via Facebook)

– Tja – det er jo stjålet fra Dame Edna, som nogle vil huske. Jeg liker det godt, det er da bedre end "kære fans" eller "venner" eller den slags. 

Hvad synes du egentlig om den lidt dårlige bog, der kom om dig for nogle år siden? Som det måske fremgår her, er jeg ikke for vild med den (Rasmus via Facebook)

– Jeg har kun skimmet den, men jeg synes, billederne er flotte... 

Hvad gør dig lykkelig? (Peder via Facebook)

– At opdage at en forstrakt muskel – igen – ikke var et hjerteanfald.

I samlede jo på et tidspunkt Dalton igen (med næsten original besætning!). Ku' du finde på at samle det originale Norlan og tage en turne med dem? (Joan via Facebook)

– Altså en del fra Norlan er døde, andre tæt på, så nej...  

Hvordan udvalgte og fik du overtalt d'skønne damer til koncertprojektet? (Jørgen via Facebook)

– Det var min manager, Misja Blix, der stod for alt dette. Men jeg tror ikke, de var så svære at overtale.

Blev du havgal, siden du ikke stak til søs? (Carsten via Facebook) 

– Njaa... nu skal man ikke tage tidlige, hurtigt griflede rim for mere, end de er. 

Hej Olsen, hvem kan svinet mon være? Har du pisset i håndvasken på D'Angleterre ? Og skal vi vente fire år igen på nye toner fra dig? (Janne og Jan via Facebook)

– Helt ærligt, nej ikke på D'Angleterre. Aner aldrig, hvornår jeg udgiver noget igen.

Du har tidligere udtalt, du ikke syntes, det var rigtigt arbejde, det du laver. At du ikke ku' se tilbage på et stykke asfalt, du har lagt eller lignende. Har du stadig den holdning? Med den opbakning, opmærksomhed fra "fans" og den betydning, du og dine sange tydeligvis har for mange, må du alligevel føle, du gør en forskel? Og at det ikke bare er pjatværk.... (Henrik via Facebook)

 – Tak! Men musik er nu en gang blot tid, der går. Selv et maleri består jo, indtil der går ild i det. Men en sang er luft. Alt der er i en sang, er dét, lytteren oplever ved den. Og dét er jeg da taknemmelig for, at nogen kan med mit. Pjatværk, det er det.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der var noget, du ville have gjort anderledes i din karriere, hvis du var ung og grøn musiker anno 2013? Du har i et interview givet udtryk for, at du altid har følt, du har søgt efter en form for anerkendelse fra dine nærmeste. Det er måske meget personligt, men føler du, at du har den nu? (Bente via Facebook)

– Ja, det har jeg nok. Men efterhånden tillader jeg mig at nøjes med at skrive eller udgive, hvad der morer mig. Jeg begiver mig ikke af med at overveje, hvad jeg ville have gjort anderledes. Det er omsonst...

Hvad er det gode ved Udkantsdanmark? Og hvad er det dårlige ved Udkantsdanmark? (Con Carne via GAFFA.dk)

– Det er nok det samme, der er godt og skidt, ved begge dele...

Hvad synes du om "moderne dansk musik"? (Con Carne via GAFFA.dk)

– Jeg hører ikke musik – slet ikke dansk og slet ikke moderne...

Okay, der er en elefant i rummet. Så nu spørger jeg: Hvis musik er bedst, Madsens eller Lilholts i din optik? (Con Carne via GAFFA.dk)

– Jeg sidder sgu ikke og vurderer Johnny og Lars' musik. Dét spørgsmål ka' de to sikkert diskutere en hel del. Men hvem af dem er mon elefanten?

Hvad er fordelene og ulemperne ved at have sit eget pladeselskab? Jeg går ud fra, at det har givet dig større kunstnerisk frihed, men har det også sat sine begrænsninger på andre områder? (Con Carne via GAFFA.dk)

– Jeg har nu altid haft fuld frihed ved de pladeselskaber, jeg har været ved. Men der er kun grund til at have dem, hvis ikke man selv har penge til produktionen. Billedet af, at et selskab giver en masse kunstnerisk feedback, er sgu en sjældenhed. Især hos de store selskaber. Det er bare tøser, der sidder og filer negle og tager telefonen og siger: "Sony Music, g'dag." Deres løn gider jeg sgu ikke betale.

Hvordan var det at høre dine egne numre blive fortolket af D'damer, havde du lyst til at blande dig i måden, de fortolkede dine værker på? (Con Carne via GAFFA.dk)

– Jeg hørte det først til den første prøvekoncert. Det var rørende og lidt som at have nøglen til Tivoli midt om natten.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA