x

Danske kunstnere hylder Joe Meek

Danske kunstnere hylder Joe Meek

Den 3. februar 1967 skød og dræbte produceren og sangskriveren Joe Meek sin husvært, Mrs. Violet Shenton og begik derefter selvmord. På 40-året for hans død udgiver VINYL/A:larm et album i hans ære, hvor danske kunstnere fortolker Joe Meeks numre.

Joe Meek huskes nok bedst for instrumentalhittet "Telstar" fra 1962, som i dag stadig er det bedst sælgende instrumental-hit i England.

Meek var ligeledes en pioner inden for lydteknik og byggede således allerede i 1958 sit eget pladestudie i en lille lejlighed i London, hvorfra han opfandt flere af de tekniske manøvrer ved pladeproduktion, som stadig benyttes i dag. Herfra startede Meek ligeledes sit eget pladeselskab og var således personlig manager for blandt andre Tornados, Honeycombs og the Outlaws.

"The Lady With the Crying Eyes" byder på flere forskellige versioner af Joe Meeks produktioner og kompositioner, nogle nærmest identiske og andre i nye spændende udgaver.

Kunstnerne på albummet tæller blandt andre: PowerSolo, Keld Heick, Nanna, Henrik Hall (Love Shop), Søren Koch (Boat Man Love), Jonas Struck (Swan Lee) & Tue Track (Malk de Koijn).

Pladen udkommer den 3. februar 2007

www.joemeek.dk
www.johnnystage.com

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA