x

Dylan går guld på rekordtid

Dylan går guld på rekordtid

Det længe ventede album fra legendariske Bob Dylan, som udkom den 28. august i år, har allerede solgt mere end 20.000 eksemplarer i Danmark og gør sig således fortjent til en dansk guldplade.

"Modern Times" har således allerede solgt flere eksemplarer end Dylans forrige album fra 2001, "Love and Theft".

Albummet strøg direkte ind på førstepladsen af den danske hitliste og solgte i den første uge næsten lige så mange eksemplarer som listens nummer 2, 3, 4 og 5 tilsammen.

Bob Dylan har udgivet mere end 40 albums, som har solgt tæt ved 100 millioner eksemplarer verden over. Han har givet 17 koncerter på dansk grund, senest den 30. juni 2006 på årets Roskilde Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA