Nyhed

Jay-Z tilbage fra pensionisttilværelse

H.O.V.A. kalder det selv for ”måske den dårligste pensionering i historien.”

Ifølge hiphoppens grundmanual er det vigtigt at være ”for real”, dvs. ægte, til at stole på, tale sandhed. En regel der stammer fra dengang, hiphoppen udelukkende hørte til på gaderne. En nødvendighed i bandemiljøer verden over. For når man ikke er ”for real” og snakker for meget uden at følge sin tale op med handling, ja så er chancen der for, at man ender på sin ryg.

”Sådan behøver man ikke være i pladebranchen”, siger multiplatin rapper, pladeselskabs-direktør og tidligere narkohandler Shawn Carter alias Jigga alias Hova alias Jay-Z, 36, til Entertainment Weekly, ”Du kan være en svindler, og intet sker dig. Men jeg kan ikke sætte en facade op. På gaden skal du være en god dreng, stå ved dit ord. Fordi ellers kan der ske noget med dig...”

Jay-Z står ved sit ord, men der er åbenbart undtagelser. Tilbage i 2002 før hans hidtil seneste plade, "The Black Album", skulle udkomme, fortalte han verden, at dette ville blive hans sidste. Sådan skulle det ikke gå. Senest har vi set ham optræde med kæresten Beyoncé Knowles, og nu er endnu en plade på vej fra superrapperen. ”Kingdom Come” er titlen, der udkommer 14. november. Jigga vil godt indrømme, at det måske ikke helt kom til at holde med den pensionisttilværelse. ”Det har, måske, været den dårligste pensionering i historien”.


Jay-Z's hjemmeside

ANNONCE