x

Suspekt tager til Grammy-show

Suspekt tager til Grammy-show

Når årets Grammy-show løber af stablen på søndag, bliver det med dansk deltagelse på publikumsrækkerne af Bai-D, Orgi-E og Rune Rask, som tilsammen danner Albertslund-gruppen Suspekt og produktionsteamet Tabu. Tabu er med-nomineret i kategorien Årets Album, idet de medvirker på den amerikanske rapper Kendrick Lamars udspil "Good Kid, M.A.A.D City". Albummet, som blandt andet har fint selskab af producerne Dr. Dre og Pharrell, indeholder sangen "The Art of Peer Pressure", hvor Lamar har brugt lydsiden fra Suspekts sang "Helt Alene". 

"Hele Alene" var en del af albummet "Elektra" fra 2011, og amerikaneren fik øjnene op for danskernes forførende beat, da gruppens amerikanske manager var på besøg hos Kendrick Lamar og spillede sangen for ham. K-dot, som Kendrick Lamar også bliver kaldt, valgte sidenhen at købe Bai-D, Orgi-E og Rune Rask arbejde, som nu er med-nomineret i samme kategori som Daft Punk (med genkomsten "Random Access Memories). 

Ikke overraskende er de tre københavnerne stolte af udvægelsen. Orgi-E udtaler: "Vi er store fans af Kendrick Lamar. Vi har fulgt hans karriere, siden han startede, hvilket gør det endnu mere sindssygt at komme med på hans plade. Det er vi meget stolte af."

Når Albertslund-drengene på lørdag, sammen med Kendrick Lamar, spændt må vente på vinderen af Årets Album, bliver det i selskab med blandt andre Jay-Z, Kanye West og Rihanna, der er nomineret i kategorierne Bedste Rap Sang og Bedste Pop Duet.

I øjeblikket er Suspekt i Los Angeles, hvor de arbejder på deres kommende album. 

Tabu har tidligere produceret for blandt andre Scoolboy Q, Akon, Ab-Soul og Arrested Development.

Den fulde nomineringsliste til årets Grammy Award Show findes her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA