x

Swans annoncerer nyt album

Swans annoncerer nyt album

Amerikanske Swans, med Michael Gira i front, er klar med opfølgeren til det kritikerroste "The Seer" fra 2012. Det nye album, som har fået titlen "To Be Kind", er blevet skabt i samarbejde med en del prominente musikere og udkommer den 13. maj.

Michael Gira og co har fået hjælp af den charmerende St. Vincent, der i 2012 udgav "Love This Giant" i samarbejde med David Byrne. Derudover har de mørke svaner nydt selskab af soul-sangerinden Cold Specks, Little Annie og amerikanske Bill Rielin, som, ud over tidligere at have hjulpet Swans, har arbejdet med Nine Inch Nails, R.E.M og King Crimson.

Den amerikanske post-punk-gruppe, som har haft heftig udskiftning siden dannelsen i 1982, vil på "To Be Kind" bestå af Gira, Norman Westberg, Christoph Hahn, Phil Puleo, Thor Harris, og Christopher Pravdica. Albummet blevet indspillet i oktober og december sidste år og kommer til at indeholde materiale, som bandet afprøvede i løbet sidste års turné.

Det bliver spændende, hvordan det trettende album, med stor kvindelig hjælp, kommer til at lyde, men én ting er sikker: amerikanerne bliver fortsat ved med at forny sig.

Michael Gira giver i øvrigt en solokoncert i København den 14. marts, hvor han skal spille på Hofteatret. Den koreansk avantgarde-cellist Okkyung Lee spiller samme aften.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA