x

The Flaming Lips til Iceland Airwaves

The Flaming Lips til Iceland Airwaves

Det er ikke kun gejsere, som Island er kendt for. Reykjavik har siden 1999 lagt sted til festivalen Iceland Airwaves, som i år løber af stablen 5. til 9. november. Formålet med festivalen er at præsentere ny musik, både islandsk og udenlandsk. De første 17 navne på årets program er nu blevet offentliggjort.

Navnene lyder som følger: The Flaming Lips (US), East India Youth (UK), Samaris, Jungle (UK), Mammút, La Femme (FR), Grísalappalísa, Vök, Jaakko Eino Kalevi (FI), Tiny Ruins (NZ), Muck, Snorri Helgason, Tonik, John Wizards (ZA), Blaenavon (UK), Just Another Snake Cult and Highlands.  

Flaming Lips lukker og slukker festivalen søndag den 9. november. Et begrænset oplag af billetter til deres afslutningskoncert går i salg den 4. februar. 2200 billetter er forbeholdt til gæster på Iceland Airwaves, som skal holde øjnene åbne, da billetterne vil blive frit omdelt på festivalen fredag den 7. november til middagstid.

Ud over de amerikanske psykedeliskrock-veteraner er vægten lagt på nye, spændende navne fra hele verden. Om det er morgendagens musikstjerner, vil tiden vise.  

Du kan finde billetter til Iceland Airwaves via GAFFA Live

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA