x

Se Miley Cyrus spanke Madonna

Se Miley Cyrus spanke Madonna

I sidste uge på GAFFA skrev vi nyheden om, at den allestedsværende Miley Cyrus ville spille til det kendte MTV: Unplugged-format. Hannah Montana-stjernen, har, siden sin Disney-serie-optræden for år tilbage, tabt al uskyld med grænseoverskridende sceneoptrædener og den megen omtalte video til singlen "Wrecking Ball". Nu fik hun chancen for at deltage i den berømte MTV-session. Og lad det være sagt med det samme: den korthårede amerikaner er endnu engang ude med den seksuelle rive.

Sessionen startede dog ikke særlig sexet, da Miley Cyrus under fremførelsen af sangen "4x" fra det seneste album "Bangerz" fik selskab af en hest på scenen - vel at mærke i form af en ukendt person iklædt et hestekostume. Det absurde scenarium sluttede dog, da Cyrus under opførelsen af Madonna-nummeret "Don't Tell Me" pludselig fik selskab af en af musikhistoriens andre udfarende kvinder, nemlig Madonna selv.

Et bemærkelsesværdigt par, der bød på scene-erotik i den mere lumre genre. Miley Cyrus skiftede undervej sit "twerk" ud med et "spank"-move af de større. Madonna er da også kendt for sangen "Hanky Panky", hvori hun synger: "I don't want you to thank me, you can just spank me". Den sang fremførte hun dog ikke til MTV-showet.

Se hele herligheden her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA