Ikke engang to år er der gået, siden den succesfulde debut tog landet med storm, men Shaka er allerede klar med nye hits og noget på hjerte
Se en ny fotoserie med Shaka Loveless på Ny Carlsberg Glyptoteket i GAFFAs gallerisektion
Der er lutter smil, når Shaka Loveless – manden med det vel nok mest cool navn i dansk musik – byder inden for i lejligheden på Nørrebro. Der er ild i smøgen, kaffe på kanden og en tydelig lettelse over endelig at kunne slippe "den svære toer" fri. Og så endda så kort tid efter den succesfulde, selvbetitlede debut. Med den store efterspørgsel, der har været på den gode hr. Loveless, kan det undre, at der overhovedet har været tid til at skrive og indspille et album, men intet er som bekendt "umuligt for den, der bærer viljen i hjertet", som det lød, da Thomas Mygind var vært for en af frontløberne inden for dansk reality-tv (en genre, Shaka medgiver er en af hans "guilty pleasures"), og i denne måned er Det Vi Sku' Miste på gaden.
– Allerede lige efter, jeg var færdig med den første plade, havde jeg lyst til at gå i gang med at lave nummer to, for jo før jeg kom i gang, jo mindre pres ville der være på at få albummet lavet. Udtrykket den "den svære toer" er sgu helt reelt, og jeg kan godt se på mange af mine venner og kollegaer, at det ikke ligefrem er den nemmeste ting at følge op på en succes. Så jeg tænkte, at en måde at komme omkring det på simpelthen bare var at komme hurtigt i gang, så der var en meget umiddelbar fornemmelse i forbindelse med at lave pladen, fortæller Shaka og forklarer, at han sammen med producer Fridolin Nordsø blandt andet har været et smut i på Ibiza for at arbejde på albummet, der er blevet til i afbrudte, men meget koncentrerede tidsrum.
At skabe noget ud fra sin personlige historie
Når man nærmest går direkte fra en plade til den næste, skulle man synes, der måtte være en fare for at komme til at bevæge sig meget i det samme univers, men ikke i Shakas tilfælde.
– Jeg bevæger mig rimeligt hurtigt, eller også er jeg bare skizo eller noget i den stil, for det er i hvert fald sjældent, de ting jeg laver er særlig ens. Og så har Fridolin en anden æstetik end Pharfar og Fresh-I, der jo lavede den første plade, så der kommer automatisk en anden lyd ud af det. Og så har jeg selv været et andet sted i mit liv end jeg var, da jeg lavede den første plade, forklarer Shaka om albummet, der er blevet til i kølvandet på bruddet med hans kæreste gennem mange år. Albummet favner dog bredere end en "break up-plade", selvom tabt kærlighed bestemt er et finde i temaet på flere af sangene.
– Der er nogle, der er utroligt dygtige til at behandle et brud på en hel plade, så man føler, det giver mening. Men for mit vedkommende er jeg ikke så god til at holde mig et enkelt emne på den måde, og det bliver mere et udgangspunkt for at kanalisere nogle emner og følelser ud i teksterne. Så de sange, der ikke handler om kærlighed på den måde, handler stadig om, hvordan jeg havde det i tiden efter bruddet med min kæreste, beretter Shaka – efterfulgt af en velvoksen slurk af kaffekoppen, hvorefter han forklarer, at der var tale om et godt brud, og at han stadig er rigtig gode venner med ekskæresten. Faktisk var hun den første person, han spillede det færdige album for.
– Hun er glad for pladen og for at høre, at jeg også synes, det var en fed tid, vi havde sammen dengang. Fordi vi kom ud af forholdet og stadig var på god fod, varede den umiddelbare fornemmelse af tomhed, man kan føle, når et langt forhold ender, ikke så længe. Det er blevet en del af min historie, og jeg har kunnet bruge det til noget konstruktivt. Det er nok i virkeligheden en af de største fordele ved at være kunstner – at man kan skabe noget ud fra sin egen personlige historie. Og så er der jo noget rigtig interessant i hele tematikken med, at man tror, noget skal vare for evigt for så at finde ud af, at det er der ingenting, der gør.
Forgængelighed, bedsteforældre og velgørenhed
I det hele taget er forgængelighed et tilbagevendende tema i Loveless' sange. Men hvordan fandt han ud af, at det var noget, han ville beskæftige sig med? Svaret skal findes hos moderen.
– Min mor er buddhist og har praktiseret buddhisme så langt tilbage, jeg kan huske, og det har heldigvis smittet af på mig og min måde at tænke på. Selvfølgelig er der mange ting, jeg ikke rigtig fatter, men jeg synes, tanken om, at alting forsvinder, er meget god, fordi det giver tingene indhold og værdi. Jeg har forholdt mig til forgængelighed i mange år, men på det seneste er det virkelig blevet en vigtig ting for mig. Det er vigtigt at være i nuet, og for mit eget vedkommende kan jeg godt mærke, at det kan være svært at fungere optimalt, hvis jeg beskæftiger mig alt for meget med fortid og fremtid.
En bid af fortiden, der dog har fundet vej til Shakas krop, er det billede af hans farmor og farfar, der pryder hans højre bryst i form af den tatovering, man blandt andet kan se på coveret til Det Vi Sku' Miste.
– Jeg har aldrig mødt min farmor og farfar, men de er jo en del af min historie, og jeg kan godt lide tanken om at have dem med mig, og at de kigger ud bag den "wifebeater", jeg altid har på, når jeg er ude at spille, fordi jeg sveder som et svin.
Hvis man har TV3, har man endda kunnet se Shaka få lavet tatoveringen i realityprogrammet Tatoo Shoppen. I det hele taget er Shaka ikke fremmed over for reality-genren – bare det er på den rigtige side af skærmen. Det er dog ikke noget, man skal tale for højt om.
– Ja, altså, jeg må jo nok indrømme, at jeg jo er sådan en, der ser reality-tv. Det er totalt en "guilty pleasure" og ikke noget, jeg vil udtale mig for meget om, meeeen jeg er temmelig velbevandret i, hvad der foregår på den danske realityscene, haha! Og Tatoo Shoppen er første, eneste og sidste gang, jeg selv har medvirket i et reality-program, griner Shaka og fortæller, at hele kendis-faktoren ikke ligefrem er det, han er allermest vild med ved det at lave musik, som mange mennesker holder af.
– Folk kan sagtens finde på at råbe efter mig på gaden, men det er generelt søde og rare ting. Overordnet set er folk faktisk ret cool, men jeg er ikke ligefrem vild med at være et kendt ansigt. Derfor er jeg også rigtig glad for at være her på Nørrebro og på Christianshavn, hvor tingene er meget stille og rolige. Når jeg er de steder, føler jeg ikke, mit liv har forandret sig så meget, fortæller Shaka og fremhæver én stor og positiv ting ved det at være blevet et kendt ansigt:
– Det er blevet lettere at føle, at jeg kan gøre en forskel. Da jeg var yngre, kunne jeg godt gå rundt og være en vred ung mand, der var bitter over tingenes tilstand og verdens uretfærdighed, men nu er det fedt at kunne stille op til velgørenhedsarrangementer og dermed både være med til at samle penge ind til gode sager og sætte fokus på dem, om det så er Fillippinerne eller Kræftens Bekæmpelse. Det er dejligt at føle, man kan være til nytte på den måde.
Styrken til at give slip
Som lytter kommer man vidt omkring på Det Vi Sku' Miste, og når man hører en sang som Går På Knæ, er der ligefrem noget religiøst at spore, og sangen er da også opstået ud fra en artikel om den bøn, der kan være i musikken, som Shaka blev bedt om at skrive til Kristeligt Dagblad.
– Min bedstefar er højskoleforstander og teolog, og hans far var præst, og der er også en del religion i den amerikaske side af min familie. I artiklen skrev jeg, at bønnen er det sidste sted, vi går hen – når alt andet har slået fejl, er der kun bønnen tilbage, og det synes jeg hænger sammen med musikken. Og da jeg så var i gang med at tænke i de baner, syntes jeg, det kunne være sjovt at prøve at skrive en sang, der også kunne være en bøn. Og denne her bøn handler om at få styrken til at kunne give slip, som er noget, jeg selv synes er helt vildt svært.
Shaka spiller fire koncerter i forbindelse med udgivelsen af Det Vi Sku' Miste, og til sommer går det løs igen. Men i den mellemliggende periode kommer han ikke til at ligge på den lade side. Han røber, at der er gang i indtil flere projekter i foråret, men at de er hemmelige indtil videre. Så på trods af en pause i koncertkalenderen er der altså ikke noget, der tyder på, at vi skal vente til sommerens festivaler til at høre mere til den arbejdsomme hr. Loveless.
Metal-favoritter
Der er måske ikke mange, der i dag forbinder Shaka Loveless med heavy metal, men i tiden før Gypsies og Are We Brothers stod den på heavy og hardcore. I dag er det ikke så ofte, der ryger et stykke med metal på anlægget, men når det gør, er det med nogle af disse favoritter i den tungere ende af skalaen:
– Da jeg virkelig hørte meget heavy, var de to største for mig Machine Head og Pantera, og de ryger stadig på en gang imellem, det er helt sikkert. Men jeg har hørt meget forskelligt. Jeg er også rigtig glad for Iron Maiden og ældre ting som Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple. Jeg kan også godt lide sådan noget som Death og Korn. Og den første Linkin Park-plade dyrkede jeg også på et tidspunkt.
Se en ny fotoserie med Shaka Loveless på Ny Carlsberg Glyptoteket i GAFFAs gallerisektion