Nyhed

Kurt Cobain sagde nej til rolle i Pulp Fiction

Tarantino havde i sin fantastiske ode til B-filmen oprindeligt tiltænkt en lille rolle til både Courtney og Kurt.

Sangerinde og enke efter Kurt Cobains selvmord, Courtney Love afslører i forbindelse med interviews vedrørende 15-års-jubilæet for grunge-klassikeren "Nevermind"s udgivelse, at det skandale-ombruste par var tiltænkt en rolle i Quentin Tarantinos guldpalme-vinder Pulp Fiction.

Rolletilbudet blev afvist af Kurt Cobain, men havde han sagt ja, og havde han overlevet, var rigdommen væltet ind, mener Courtney Love: ”Hvis Kurt havde overlevet, fløj vi rundt i private jets i dag”, sagde hun for nylig til NME. "Det ville han havde elsket", tilføjer hun.

Rollen gik i stedet til Eric Stoltz, der sammen med Roseanna Arquette spiller et narkohandler-par, der leverer heroin til filmens handling.


ANNONCE