x

Popstars-vindere fundet

Popstars-vindere fundet

Nu er vinderne i TV-2’s musikalske reality-show Popstars kåret. De fire heldige - og dygtige - piger, som på billedet ses fra venstre mod højre, er Trine Jepsen, Louise Lolle, Julie Næslund og Sofie Hviid.

Resten af TV-2’s Popstars-programmer viser pigerne i færd med at forberede sig til rollen som popstjerner, både musikalsk, mentalt og fysisk. Om kort tid udkommer pigernes debutsingle “I Want What She’s Got”, og udsendelserne slutter i november med udgivelsen af pigernes debutalbum.

Sangskriverne og producerne på albummet har arbejdet sammen med store internationale navne som Backstreet Boys, *NSync og Hear’Say, vinderne af den engelske Popstars-konkurrence.

Vokalerne er produceret af Søren Sko, som har arbejdet tæt sammen med de fire piger.

I næste Popstars-udsendelse på tirsdag afsløres det navn, pigegruppen i fremtiden vil blive kendt under.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA