Band Of Horses – I legendernes fodspor i Nashville

I Nashville, Tennessee ligger The Ryman Auditorium. Et spillested, hvor man kan føle historiens vingesus. Listen af store kunstnere, der har stået på scenen her er alenlang, og det er bestemt ikke for ingenting, at stedet betegnes som "the mother church of country music". The Ryman har blandt andet fra 1943 til 1974 dannet rammerne om den legendariske radioudsendelse "The Grand Ole Opry", der har kørt lige siden 1925 til i dag, og hvor store stjerner som Hank Williams, Johnny Cash, Louis Armstrong og endda en ung Elvis Presley har optrådt.

Det var også herfra, førnævnte Mr. Cash sendte sit ugentlige tv-show fra 1969 til 1971, og den Jonathan Demme-instruerede Neil Young-koncertfilm Heart Of Gold (2006) er optaget. Charlie Chaplin har optrådt her, Clint Eastwood har indspillet film her, og nu har altså også Band Of Horses indspillet og udgivet et akustisk live-album herfra. Og frontmand Ben Bridwell er udmærket klar over, at det er noget nær hellig grund, han og bandet har betrådt.

– Med det samme, man går ind af døren det sted, får man fornemmelsen af, at det er noget helt særligt. Når man går ned ad gangen til sin garderobe, har alle omklædningsrummene navn efter nogle af de optrædende, der har benyttet den, så der er "The Hank Williams Room", "The Johnny Cash Room" og "The Minnie Pearl Room". Selv før man står på scenen, føler man, man er i godt selskab, griner Bridwell og indrømmer, at bandet oprindeligt havde helt andre planer for deres liveudgivelse.

– Meningen var egentlig, at vi ville have udgivet en live-rock-plade, som var stykket sammen af numre fra hele vores tour, hvor der kun var nogle enkelte akustiske shows. Så det var lidt af en overraskelse, da vi kom hjem fra touren og lyttede optagelserne igennem og fandt ud af, at showet, vi spillede på Ryman stak ud som noget helt særligt. Så vi besluttede os for, at det skulle være den koncert, vi ville udgive som live-album, og nu hvor jeg tænker tilbage på det, var det også en magisk aften i forhold til både publikum og den elektricitet, der nærmest var i rummet, da vi spillede. Altså, vi spillede okay, men omstændighederne var bare perfekte, haha!

Hvad er dit eget forhold til The Ryman Auditorium?

– Jeg har aldrig selv boet i Nashville, men jeg har som så mange andre lyttet til Grand Ole Opry-udsendelserne og hørt alle historierne om stedet.

Har I spillet der før?

– Ja, og det var også første gang, jeg så en koncert der. Det var, da vi varmede op for Modest Mouse, og det føltes virkelig som en stor ære at få lov at spille der. Vi har spillet der tre gange siden, og det har været helt specielt hver gang. Stedet er jo et museum om dagen, så man har ikke den tid, man normalt har til at sætte udstyr op og lave sound check. Det kan man først gøre efter klokken 17, så der er også god mulighed for at opleve Nashville.

Nashville er jo berømt for sin country-scene. Hvordan vil du beskrive byen?

– Haha, faktisk er noget af det, jeg bedst husker, at jeg var overrasket over, at folk var fulde ude på gaden midt på dagen, mens der spillede en masse fede bands inde på barerne. Det var ret vildt.

Akustiske udfordringer

Hvordan er det at spille akustiske koncerter i forhold til de normalt noget rockede seancer, I afholder?

– Det er meget anderledes og kan faktisk godt være noget nervepirrende. Da vi prøvede det de første par gange, følte vi os godt nok uden for vores "comfort zone", men nu er vi ved at finde os til rette i det element.

Hvordan udvælger I de numre, I vil spille til et akustisk show? Der må være nogle udfordringer…

– Mand, der er masser af udfordringer. Der er nogle sange, vi ved, vi kan spille, så de lyder fedt i akustiske udgaver, og så er der andre, hvor vi er på dybt vand, og hvor vi er nødt til at eksperimentere. Nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke.

Hånden på hjertet, har I klippet nogle mislykkede eksperimenter ud af denne her plade?

– Haha ja, vi besluttede os for at tage et par chancer, så der er røget et enkelt nummer eller to. Det skal I stakkels lyttere ikke udsættes for. Men det er vigtigt at tage chancer og risikere ting, når man er ude at spille – det er det, der gør det sjovt, og når det virker, er belønningen enorm.

Skandinavien er noget særligt

I har jo spillet en hel del i Danmark og resten af Skandinavien. Er der noget, I er særligt glade for at lave, når I er her?

– Der er noget nærmest romantisk over Skandinavien for mig. Det var nemlig det første sted, vi nogensinde var uden for USA. Vi landede i Oslo først og var så i Danmark og Sverige bagefter. Så selvom det lyder som om, jeg fedter for jer, så har Skandinavien virkelig en helt særlig plads i mit hjerte. Desværre har vi aldrig så meget tid til at gå på opdagelse i de enkelte byer, som vi gerne ville, men vi kan rigtig godt lide bare at gå rundt på opdagelse i de byer, vi er i. Finde noget at spise og måske en bar, hvor vi kan hygge os lidt. Men jeg ville elske at besøge nogle lidt mindre byer engang imellem, det kunne være sjovt.

Kender du nogle danske bands?

– Ja, vi har spillet nogle koncerter med Figurines. De er fede!

Hvor er det mærkeligste sted, du har hørt din musik?

– Hmm, det må være ved tandlægen, hvor jeg var for ikke så længe siden. Mens jeg lå der med munden fuld af vat og tandlægeinstrumenter, spillede radioen ikke færre end tre Band Of Horses-sange. Tandlægen prøvede at sige et eller andet til mig, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig – jeg mister altid fokus, når jeg hører vores musik blive spillet et eller andet sted. Det var den mest bizarre oplevelse, jeg har haft både hos tandlægen, og mens jeg har lyttet til Band Of Horses.

Var tandlægen klar over, at det var din musik, der kom ud af højtalerne?

– Ja, det tror jeg nok, men hun skruede ikke ned for det. Det kunne hun godt have gjort, haha!

Jeg ved, der er mange fans, der har sendt dig billeder, de har malet. Hvad forestiller de?

– Hehe, faktisk forestiller de fleste af de malerier mig selv. Nogle af dem er lidt mærkelige – ret mærkelige, faktisk– men jeg vil jo ikke såre nogens følelser, så jeg har beholdt dem alle sammen. Så jeg har en pæn stak af den slags billeder liggende, og når jeg så falder over dem, griner jeg min røv i laser. Jeg tror, jeg gemmer dem, og så en dag når jeg er død og borte, kan mine børn finde dem og få et godt grin, haha!

Læs GAFFAs anmeldelse af Acoustic at the Ryman i GAFFAs anmeldelsessektion