x

Min playliste – Rumpistol

Min playliste – Rumpistol

Den danske elektronikamusiker Rumpistol alias Jens Berents Christiansen udgiver mandag den 17. februar sit femte soloalbum, "Away". Albummet har netop fået en pæn firstjernet anmeldelse af GAFFAs Simon Nathanael under overskriften "Solid udgivelse, stærke énere og en anelse ratslør".

Rumpistol følger albummet op med en turné, der begynder allerede i aften 15. februar og bringer ham til følgende byer:

15/2 – Rust, København (med Shatter Hands og Thomas Knak)
01/3 – Haderslev, Sonic College
07/3 – Lyngby, Templet
08/3 – Køge, Tapperiet
14/3 – Horsens, Kulisselageret
15/3 – Aarhus, Radar
20/3 – Engelsholm Højskole, Bredsten
21/3 – Viborg, Paletten
22/3 – Kolding, Pitstop
29/3 – København, Beta

Find billetter via GAFFA Live

I anledning af udgivelsen af "Away" har vi bedt Rumpistol lave en playliste med sine 10 yndlingssange lige nu:

Son Lux: Easy

Er saxofonen ved at genvinde sin status som sejt instrument? Noget kunne tyde på det, når man hører Easy. Jeg har først lige opdaget Son Lux og ved derfor ikke så meget om ham, men Easy er en virkelig dragende sag, som man får lyst til at høre om igen og om igen.

Alejandro Jodorowsky: Communion

Multikunstneren Jodorowsky er et af de nulevende mennesker, jeg beundrer allermest. Uanset om han laver film, musik eller tegneserier, er han altid kompromisløs, og hans surrealistiske piss-take på religion og kapitalisme, filmen The Holy Mountain fra 1973, hvor den her stammer fra, er et mesterværk.

Jon Hopkins: Open Eye Signal

Én af 2013's store overraskelser for mig. Den tidligere Coldplay-producer har altid haft sans for det lidt cheesy, storladne, men på hans seneste album har han skruet op for de snavsede synths og snublende beats, som overstyrer på den helt rigtige måde.

Robert Wyatt: Alliance

Jeg kender ingen, der kan skrive brændende protestsange på en så blid og sofistikeret måde som Wyatt. Han evner at fange én ind via sin engleblide røst, og først derefter går det op for én, at han er i gang med at knuse kapitalismen!

Kelpe: Answered

Engelske Kelpe har altid en meget nærværende analog lyd, hvor akustiske instrumenter og Moog-lyd dominerer. Answered er melankolsk, uden at man får lyst til at begå selvmord af det, og Kelpe får ubesværet skiftet groove fra trioliseret til straight.

Nanome: Hurter (Shatter Hands Remix)

Disse to unge danske kunstnere burde arbejde mere sammen! Wonky-produceren Shatter Hands får Nanomes fine vokal til skiftevis at lyde som en dopet soulsanger og en lille pige på helium.

Luke Abbott: Modern Driveway

En nyklassiker i min bog. Udgivet på Holdens' Border Community-selskab, som de seneste par år meget passende har bevæget sig helt ud i kanten af techno-scenens periferi. Abbott trækker her tråde tilbage til Aphex' mere pastorale øjeblikke.

Stimming: November Morning

Ultra-melankolsk elektronisk musik med stort kompositorisk overskud. Både tyske Stimming, Hopkins og Abbott har inspireret mig til at prøve kræfter med house og techno beats – et nyt element i Rumpistol-regi.

Zoltán Kocsis: Ravel: 2. Adagio assai (Piano Concerto in G)

Indrømmet. Jeg kan sgu godt lide klassisk musik indimellem. Især hvis det overrasker mig. Jeg opdagede det her igennem filmen Biutiful og blev overrasket over den konstante udvikling i nummeret. Ravel på et romantisk jazztrip.

Machinedrum: Clissold VIP

Juke/footwork-genrens høje tempo har meget tilfælles med d'n'b og kan med fordel underdeles på samme måde, hvilket har resulteret i "slow/fast"-genren. Machinedrum bringer sjæl og melankoli ind i legen. Som her, hvor Boards Of Canada kinddanser til jungle.

Hør playlisten på WiMP og Spotify:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA