x

Kristina Renée varmer op for Haim

Kristina Renée varmer op for Haim

Inden den amerikanske søstertrio Haim går på scenen foran et udsolgt Store Vega søndag den 16. februar, bliver der en sjælden chance for at opleve danske sangerinde og sangskriver Kristina Renée live.

Efter sidste års godt anmeldte debutalbum "Taming Tigers" og radiohits med singlerne "Sorrow Knows" og "Faster" samt optræden på festivalerne Roskilde, NorthSide, Spot, Smukfest og Wonderfestiwall har den talentfulde sangerinde og sangskriver holdt en pause fra offentligheden. Den er blandt andet blevet brugt på indspilningen af et nyt album sammen med producerteamet Frederik og Fridolin Nordsø, et album der udsendes senere på året på pladeselskabet Sony Music. Søndag bliver der mulighed for at høre flere af de nye sange.

Næste offentliggjorte koncert med Kristian Renée bliver til Tivolis Offspring Festival i dagene 25.-26. april.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA