x

Engelske roser til Rhonda Harris

Engelske roser til Rhonda Harris

Nikolaj Nørlund og hans band Rhonda Harris er kendt som anmelderkæledægger i Danmark - også i GAFFA - og nu får de ligeledes ros i England.

Rhonda Harris’ seneste album, "The Trouble With Rhonda Harris", er netop udgivet i England, og her har det fået en positiv modtagelse.

Således giver Q Magazine, Englands største månedlige musikblad, albummet tre ud af fem stjerner - udmærket for det kritiske magasin. Q skriver bl.a., at "med et par stærke sange mere kunne det have været en superb plade".

Det respekterede Uncut Magazine er endnu mere positive og giver Rhonda Harris fire ud af fem stjerner. Uncut skriver bl.a., at albummet er en "usleben diamant", og roser samspillet mellem de to forsangere, Nikolaj Nørlund og Lise Westzynthius.

Rhonda Harris har i øvrigt lige genudsendt det første Rhonda Harris-album fra 1995, "Rhonda Harris", i en remasteret udgave med fire bonusnumre og video.

Rhonda Harris følger op på genudgivelsen med en Danmarksturné, der starter i morgen på Stars i Vordingborg og slutter 1. december i Vega i København.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA