Nyhed

Hør allersidste sang med My Chemical Romance

Fake Your Death er ifølge forsanger Gerard Way den sidste sang fra det nu opløste rockband

Det amerikanske rockband My Chemical Romance annoncerede den 22. marts sidste år, at de gik i opløsning efter en karriere bygget på farvesprudlende konceptalbums og slet melankolske hymner om genopstandelse og ungdommeligt oprør. Næsten på årsdagen, 25. marts, udkommer så et sidste album fra det nu opløste band, opsamlingsalbummet "May Death Never Stop You". Fra det album er nu én ny sang blevet offentliggjort, den ligeså morbidt titlede "Fake Your Death", som du kan høre her forneden.

Om sangen har forsanger Gerard Way udtalt: "Jeg betragter "Fake Your Death" som den "sidste MCR-sang", og for mig er den det absolut sidste samarbejde mellem medlemmerne i bandet. Det var ikke så åbenlyst, da sangen blev skrevet, at den var og ville tjene som et mindeord for bandet, selvom jeg burde have vidst det ud fra teksten. Jeg tror, at jeg inderst inde vidste det, fordi jeg følte en sælsom følelse af tristhed og tab efter at høre teksten sunget oven på musikken."

Musikvideoen begynder meget passende på en kirkegård, hvor en ødelagt buste forestillende Gerard Way i sin uniform fra The Black Parade står hengemt i solskin foroven. Der klippes til alle epoker af bandets karriere - lige fra eyeliner-emoerne i "Three Cheers For Sweet Revenge" til de manga-inspirerede oprørere i "Danger Days: The True Lives of the Fabulous Killjoys".  


"Fake Your Death" begynder med et simpelt klaverspil, før tungt trampende trommer sparker ind. Med sit lette glam-arrangement er vi lydmæssigt tilbage til den diskret Queen/Pink Floyd-inspirerede "The Black Parade" fra 2006. GAFFAs Keld Rud skrev i sin fire stjerners anmeldelse om lige netop det album: "Denne musikalsk meget bombastiske stil bliver fulgt til dørs igennem hele albummet. Havde det ikke været for bandets evne til at smede eminent gode sange med dødbringende hooklines, var The Black Parade faldet sammen under tyngden af de enorme arrangementer."  

Bandet har i en pressemeddelse sagt om "May Death Never Stop You": "Titlen er passende, for lige så trist, som det er at sige farvel til bandet, lige så meget betragter vi denne opsamling som en fejring af vores bedste sange, og vi håber, at deres minde fortsætter med at give jer den glæde, som de har givet os. Vi håber, at I vil tage rejsen med os tilbage i MCR's fortid og nyde en lille bid af, hvad der kunne have været."

"May Death Never Stop You" udkommer som både standard-cd og i en Deluxe-udgave, som også inkluderer en dvd. Den vil også udkomme i en Physical Deluxe-udgave bestående af både cd og en 180-gram dobbelt-lp.


Tracklisten for "May Death Never Stop You" er som følger:

Fake Your Death
Honey, This Mirror Isn't Big Enough For The Two Of Us
Vampires Will Never Hurt You
Helena
You Know What They Do To Guys Like Us In Prison
I'm Not Okay (I Promise)
The Ghost Of You
Welcome To The Black Parade
Cancer
Mama
Teenagers
Famous Last Words
Na Na Na (Na Na Na Na Na Na Na Na Na)
SING
Planetary (GO!)
The Kids From Yesterday
Skylines And Turnstiles' (Demo)
Knives/Sorrow' (Demo)
Cubicles' (Demo)

Dvd:


I'm Not OK (I Promise)' – Version 1
I'm Not OK (I Promise)' – Version 2
Helena
The Ghost Of You 
Welcome To The Black Parade
Famous Last Words
I Don't Love You
Teenagers
Blood
Na Na Na (Na Na Na Na Na Na Na Na Na)'/'Art Is A Weapon
SING
Planetary (GO!) 

ANNONCE