Perry agerer farverig Cleopatra i ny video og har taget på det mandlige køn
Sidste år udsendte den populære Katy Perry sit fjerde studiealbum "Prism", og nu er hun klar med en musikvideo til singlen "Dark Horse" fra selvsamme album. Den nye video fra den amerikanske sanger og skuespiller iscenesætter Perry som Cleopatra i en über-produceret video, hvor samtlige farver på paletten er taget i brug. Dansende hunde, eye-beam, snacks og underdanige mænd er blot nogle af de obskure ting, som dukker op i videoen akkompagneret af down-tempo dubstep og rapperen Juicy J.
Da "Prism" udkom sidste år, vakte det ikke særlig stor begejstring hos GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez, som skrev: "Prism bærer overordnet præg af ørehængere, der er udmærkede uden at brænde helt igennem. Efter et par lyt har man hørt rigeligt til flere af de über-catchy omkvæd, og man savner lidt mere af den "gamle", sjove Katy Perry med smil på læben og glimt i øjet." Han kvitterede for albummet med tre ud af seks stjerner.
Se videoen til "Dark House" herunder: