Iceland Airwaves-festivalens betydning vurderes positivt af Asmundur Jonsson som på tredie årti er yderst aktiv i det islandske musikliv.
GAFFA mødtes torsdag med Asmundur Jonsson (kaldet Asi), som må siges at være en blæksprutte i det Islandske musikliv.
Han har været professionelt involveret i branchen siden 1981, hvor sammen med Einar Benediktsson (senere sanger i Sugarcubes) startede pladeselskabet Gramm. Siden har han været tilknyttet selskabet Smekkleysa (Bad Taste), som har flere end 300 udgivelser i bagkataloget siden begyndelsen i 1986.
Efter sigende har alle, som laver musik i Island haft kontakt med Asi på et eller andet tidspunkt, så han må være den rette til at vurdere betydningen af en festival som Iceland Airwaves:
”Det har udviklet sig til at være en showcase for islandske bands. Især i år hvor de udenlandske topnavne (bl.a. Gorillaz, red) har aflyst.”
Er der konkrete eksempler på at lokale bands har fået hul igennem ved at spille på festivalen?
”Absolut. Til den første Iceland Aiwaves for to år siden spillede Sígur Rós, og det var første gang selskabet Fat Cat så dem. De blev signet kort efter. Sidste år var der en fyr, Egills, som egentlig er maler og videokunstner. Han lavede en spontan plade med gode popsange, som nu er ude i England gennem selskabet Some Bizarre. Så der er vindere hvert år.”
Programmet for Iceland Airwaves omfatter mere end 60 lokale navne. På GAFFAs udsendte virker det utroligt, at en så lille befolkning kan mønstre dette antal kvalificerede navne. Men ifølge Asi er det ikke for optimistisk:
”De lokale bands er bedre end nogensinde før. Der er mange på programmet, men det er ikke orkestre, som er startet i går. De fleste har et par år og en udvikling bag sig. Det største problem for kunstnerne er at få liveerfaring. Der er simpelthen ikke spillesteder nok til at reflektere talentmassen.”
Islandsk musik har jo nydt en stor og stigende bevågenhed i udlandet. Hver meget er hype og hvor meget er substans?
”Björk har afgjort haft en enorm betydning for den opmærksomhed, som Island har nydt op gennem 90’erne. Vi lavede en Internet-research for to år siden, som påviste, at hendes navn er mere kendt end Island selv”.
Asi mener imidlertid, at Island også havde meget at byde på før Björks gennembrud.
”Reykjavik har haft en meget kreativ rytmisk scene siden postpunk-perioden. Det var udenlandske strømninger, men spillet på en islandsk måde. Denne evne er vel fælles for de gode islandske navne”.