x

Poul Krebs: Vil ikke fanges af sig selv

Poul Krebs: Vil ikke fanges af sig selv

Han er en institution i den danske musikverden og udgav sit første album i 1979. Siden dengang har Poul Krebs henrykket med utal af udgivelser og koncerter. Mandag ramte det nye skud på stammen, "Asfalt", gaden, og processen i udarbejdelsen af albummet har været radikalt anderledes, end Krebs har været vant til. Han er nemlig en mand og en musiker, der sætter en ære i at flytte sig nye steder hen i sin musikalske verden.

Albummet blev indspillet i januar i Lundgaard Studios uden for Vejen, og et indbudt publikum var til stede på de to indspilningsdage. Det var på alle måder en førstegangsoplevelse for Krebs i Vejen, men det med at indspille med alle involverede på samme tid og samtidigt for et publikum endte med at blive noget helt særligt for den garvede musiker.

– Det er et projekt, jeg altid har drømt om at lave. At jeg valgte at gøre det på denne måde, betød også, at jeg ikke skulle instruere musikerne i, hvad der skulle spilles og ikke skulle spilles. Vi fandt sammen frem til den musikalske formel for sangene i en halvrund kreds med øjenkontakt hele vejen rundt. Vi skulle finde en fælles lyd, som lød godt, når alle spillede. Jeg har aldrig gået efter at lave noget perfekt, for ingen af de personer, jeg fortæller historier om, er perfekte.

– Noget vigtigt for mig var, at musikerne også fandt deres egne fejl charmerende, fordi det også var med til at skubbe sangene et andet sted hen. Samtidigt gav det en ekstra glød og nerve, at et publikum var med. Jeg er rastløs af natur, og normalt foregår en indspilning ved, at jeg synger ind i en rå skumgummivæg. Det betyder så også, at jeg ret hurtigt glemmer, hvad det egentlig er, jeg står og har gang i. Denne gang opstod der mange ting, som ikke var planlagt, og de kom også med på albummet.

Det var vigtigt for Poul Krebs at lave albummet med nogle musikere, som han ikke havde spillet med i lang tid forinden. At være en del af musikbranchen er en rejse uden sikkerhedsnet, og det er en nødvendighed for Krebs at skifte ud i musikerstaben kontinuerligt. Ikke kun i forhold til sin egen udvikling som musiker, men så sandelig også i forhold til medspillernes. Derfor tager han også altid en sæson ad gangen. Intet må blive en selvfølge, og det eneste man kan følge, er instinktet.

Titelsangen på "Asfalt" er en hilsen til asfaltsjakkerne på den motorvej, som Krebs så uendeligt mange gange har kørt på, og 12 ud af 13 sange på albummet er skrevet inden for de sidste tre-fire år. Den sidste skæring på albummet, "Hvis Verden En Dag Fik Brug For Al Sit Gøgl", blev skrevet for mere end 20 år siden, og det var Michael Falchs forslag at tage den med på det netop udkomne album. Poul Krebs skrev mere end 40 sange til "Asfalt", og han kæmpede så med at vælge de rigtige ud:

– Jeg har valgt ud, så sangene med størst nærvær og udadvendthed er kommet med. Det havde indspilningen brug for. Sangene skulle have en så klar stemning og historie som overhovedet muligt. De fravalgte får deres eget liv og dukker op på et senere tidspunkt, hvis de er vigtige nok.

 

Udfordring et nøgleord

I aften indleder Poul Krebs så endnu en turné, men solo, og det er faktisk kun anden gang i hele karrieren, at han begiver sig ud alene, med kun to følgesvende i form af en guitar og mundharpe. For et år siden drog Krebs ud på sin første store turné alene, hvilket endte med at blive en stor succes med fulde huse og flotte anmeldelser. Det var Michael Falch, der gav ham skubbet til at prøve at tage ud alene.

– Jeg har altid haft det sådan, at samspillet på scenen er noget essentielt. Der skal ikke være noget centrum. På soloturnéen lærte jeg, at der er nogle magnetfelter mellem publikum og mig, som skal udfyldes. Samtidigt var det også en genopdagelse af mange af mine gamle sange. Jeg glæder mig til at komme ud og præsentere de nye sange alene, for sådan lød de, da jeg skrev dem. Derfor får publikum også mulighed for at få dem ind under huden og høre nogle af historierne bag dem.

For Krebs er ændringer en stor del af den musikalske tilværelse, og som hos flere af forbillederne varierer sætlisten meget fra aften til aften. At turde gøre noget anderledes er den vigtigste brændsel til Krebs-bålet, og når både publikum og spillesteder skiftes fra aften til aften – hvorfor skal sætlisten ikke også?

– Jeg bruger lang tid på at lave et sæt op til koncerten, men det er sjældent, jeg følger det nedskrevne, når jeg endelig står på scenen. Det kan være publikum, som spørger om en eller anden sang, og så prøver jeg den. Der kan ske så uendeligt meget i en koncert. Jeg prøver også at forholde mig til den by, jeg spiller i. Ofte er der noget, jeg kan tage med i en introduktion til en af sangene. Hvis man ikke ændrer noget, bliver vejen smallere og smallere og giver en stilstand. Mit mantra er, at hvis jeg ikke bevæger mig, bliver jeg fanget – og det er der vel ingen, som har lyst til?

Tjek Poul Krebs' hjemmeside for koncertdatoer og billetsalg.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA