Flamenco-legenden Paco de Lucia er død

Flamenco-legenden Paco de Lucia er død

Den store spanske flamenco-guitarist Paco de Lucia er død - 66 år gammel. Paco de Lucia blev født i den sydspanske havneby Algeciras i 1947 og begyndte karrieren allerede som 11-årig, og få år efter kom han med på turné med en flamenco-trup under ledelse af danseren Jose Greco. 18 år gammel i 1965 udgav han sit første album, og i de følgende år udviklede han sin helt egen stil på guitaren. Langsomt, men sikkert blev han mere og mere kendt uden for sit hjemlands grænser, ikke mindst i USA, hvor han i 1970 fik et stort gennembrud i forbindelse med en nu legendarisk koncert i Carnegie Hall.

I 1981 dannede den spanske musiker bandet Paco de Lucia Sextet med sine to brødre Pepe de Lucía og Ramón de Algeciras, med hvem han nåede at udgive tre album. Foruden dette samarbejde nåede Paco de Lucia blandt andet at spille sammen med anerkendte musikere som John McLaughlin, Al Di Meola, Larry Coryell, Camaron de la Isla. I 2004 vandt Paco de Lucia den prestigefyldte spanske pris Asturias Prize for Art.

Se Paco de Lucia og hvad han kunne på en guitar herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA