x

GAFFA i Island: Torsdagens koncerter

GAFFA i Island: Torsdagens koncerter

Da Sigur Rós’ smukke ”Vaka” tonede ud over den tætte forsamling i Reykjaviks Museum for Moderne Kunst og dermed åbnede andendagen på Iceland Airwaves, kunne publikums tilbageholdte og forventningsfulde åndedræt nærmest fornemmes fysisk i rummet. Og ligeså smukt blev gruppen ved i deres to timer lange sæt, der gik over i den stille og atmosfæriske ”E-Bow”, videre til ’hittet’ ”Svefn’Englar” for over 11 numre til slut at kulminere i ”Ny Batteri” og ”Popp”.

Sígur Rós har så afgjort en sublim fornemmelse for det fine og det sfæriske, for de langstrakte melodiforløb, der tøver så lang tid med at udvikle sig videre, at det hele tiden er i fare for at gå i stå. Men live, denne aften med et så langt sæt, blev Sígur Rós styrke samtidig deres svaghed. Tingene kan blive så smukke, at det kammer over i det stillestående.

Flere af numrene slæbte afsted og mistede i perioder deres intensitet og nærvær. Som en stiløvelse i perfektionistiske, drømmende passager, jo, men som vedkommende liveband, nej. Derfor var det en direkte kropslig lettelse, da Sígur Rós endelig lod deres tilbageholdte sange ånde og leve sig rigtigt ud på det utroligt flotte og gennemstøjede, dynamiske afslutningsnummer ”Popp”, der også høstede det største bifald, men som desværre ikke er at finde på noget album endnu. Mere af den slags næste gang, tak.

Sígur Rós’ fingeraftryk var ellers at læse på op til flere af de upcoming demobands, som efter mestrenes intro tog over på byens mindre scener. Den lille klub, Spotlight, der mest af alt ligner et mini-Stengade, havde fire-fem håbefulde unge bands (Bris, Utopia, Stolid blandt andet) på programmet, men på trods af ihærdighed og vindende gå-på-mod formåede ingen af dem rigtigt at spille sig ud over scenekanten. Det blev ved de lidt udfærdige stiløvelser inden for den alternative rock – ofte med en god portion eftertænksom og melankolsk Sígur Ros-påvirkning. Måske er Islands musikscene mangfoldig og i stærk udvikling, men det er altså ikke alle bands, som er flyvefærdige endnu.

Anderledes lovende toner var der derimod i en af byens andre klubber:

På rockklubben Gauker á Stöng beviste forsanger Krummi (billedet) og resten af Minus, at hype sjældent kommer ud af ingenting. De fem drenge, som alle taler om, leverede en tæt sammenspillet energiudladning af et halvtimes-sæt, som fra begyndelsen udløste bølger af den publikums-moshing, som ellers er forbudt i de fleste civiliserede lande…

Minus rubricerer sig selv som “Noisecore”, men genrebetegnelsen undersælger den præcision i anslag og hurtige skift, som gruppen præsterede.

Krummi agerede på den lille scene, som var han et dyr i et alt for lille bur, og scenekanten var tæt pakket af fotografer, som måtte arbejde hårdt for at holde ham i søgeren.

GAFFAs udsendte spår Minus en lovende fremtid.

Fredagens Iceland Airwaves byder blandt andet på post rock, Altingere og Apparat Organ Quartet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA