x

Se kortfilm med albumaktuelle Kites And Komets

Se kortfilm med albumaktuelle Kites And Komets

Tilbage i 2011 vandt Kites and Komets under ledelse af sanger og sangskriver Mikael Kærsgaard talentkonkurrencen KarriereKanonen. Siden er det blevet til en ep og to singler, og i dag udkommer så debutalbummet "The Art of Affection", som byder på musik i krydsfeltet mellem et stramt, iørefaldende elektropopunivers og en eftertænksom og længselsfuld lyd, med håndspillede beats og soulede vokalharmonier. Albummet er co-produceret og mixet af Aske Bode, ligesom Mario McNulty (David Bowies "The Next Day" med flere) har mixet tre numre.

Mikael Kærsgaard og hans faste band, bestående af Símun Mohr, Morten Kærup Hjort og Andreas Brixen, har nu lavet en film om indspilningerne af albummet, og den film kan du se nedenfor.

Sidste år udgav Kites and Komets singlen "She Lives In Neon Lights" på Parlophone/Warner, ligesom de har haft pæn succes og radio-airplay med deres ep fra 2012. De har spillet support på Rasmus Walters forårsturné sidste år, åbnet for Thomas Dybdahl i et udsolgt Koncerthuset og derudover blandt andet spillet på Spot Festival, Smukfest og Reeperbahn Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA