D-A-D serverer 30 røverhistorier fra 30 år i overhalingsbanen, der har budt på masser af succes, men også et par knytnæver fra medaljens bagside
"What happens on the road stays on the road" siger Stig med et skælmsk smil. En sandhed med modifikationer fra bassisten, der mener, at to strenge på instrumentet er mere end rigeligt, til gengæld må den gerne være formet som en raket. I øvrigt med bassisten iført hjelm, nederdel eller kunstige øjenvipper, som når det blonde, slanke fyrtårn går på scenen. For manden med de afsindige uniformer, behørigt sekunderet af resten af kvartetten, fik munden ganske gevaldigt på gled, da GAFFA frittede Danmarks ikoniske, vel nok største og mest sejlivede rockorkester ud om en god gang røverhistorier fra nu 30 år i øvelokaler, studier, medier, men først og fremmest på landevejen.
Og nationalorkesteret fejrer jubilæet med maner. 30-30-30 lyder parolen. Tekstet for hørehæmmede vil det sige 30 danske klubjobs, 30 udenlandske klubjobs, 30 festivaler, og – som det sig hør og bør for en afholdt fødselar –det løse. Turmanager Troels Bjørn forventer, at Jesper Binzer får sagt: "god aften og velkommen" rundt regnet 110 gange i løbet af 2014, tæl selv på hvor mange forskellige sprog. Vi, der har rundet hjørnet for mere end et par år siden, ved, at 30 ikke er nogen alder.
Det ser ud til, at publikum er enige, der er fortsat gang i butikken, og det i dén grad. Et hurtigt kig i tour-kalenderen afslører de kolde fakta. Bortset fra "2014" er det ord, som optræder hyppigst "udsolgt". Varen bliver leveret hver eneste aften, og hvad fritid angår, ligger det i 2014 (med lidt held) for d'herrer Binzer, Binzer, Sonne og Petersen på udvalgte søndage og mandage. Men også på en arbejdsdag er der god tid til at hygge sig.
GAFFA mødte kvartetten på udsolgte Posten i Odense og snakken flød, indtil kort før bandet skulle på scenen. Hold godt fast, for her kommer 30 røverhistorier fra 30 år i overhalingsbanen, der lever op til ikke så få sex, drugs & rock'n'roll-klichéer, men også oprigtige og reflekterende stunder fra medaljens bagside, som 30 år med speederen i bund selvfølgelig også byder på. "It's after dark now and Disneyland is closed" lyver Jesper Binzer notorisk. Portene er nærmere fortsat åbne på videste gab. Døm selv. "Mine damer og herrer, Damen und Herren, ladies and gentlemen (indsæt selv) will you please welcome D-A-D" alias Disneyland After Dark. Som altid "good clean family entertainment you can trust".
Vi bringer en røverhistorie hver dag i marts i kronologisk rækkefølge.
5. 1984-2005
Udemærket Roskilde – 11 af slagsen
Jesper: – På en af de kæmpe Roskilde Festival-koncerter startede vi med Counting The Cattle i den lalleglade, gamle ko-punk-udgave. Igen et flot skud i foden. Vi har spillet 11 gange på Roskilde, de 10 på Orange Scene, og "udemærket Roskilde", den vil jeg godt vedkende mig som ophavsmand til.
Stig: – I 2005 fik jeg stjålet min hjelm. Jeg havde fået syet en gladiator-nederdel og skulle have en tandbørstehjelm på, ellers var jeg jo bare nøgen. Vi havde en kvindelig turmanager, som ringer til mig seks timer før koncerten og starter med at sige, at jeg ikke må blive vred, men nogen har været inde på backstageområdet – hvor Bob Dylan dårligt kan komme ind – og har stjålet min hjelm. En time før koncerten er der så en journalist, der ringer og fortæller, at et par har ligget og bollet på backstage-området og efterfølgende har taget min hjelm, og hvis jeg vil være med i et interview om historien, så kan jeg få min hjelm tilbage. Alt muligt lort med, at min hjelm er et monument over deres kærlighed, lige præcis sådan noget pis, man ikke gider at høre, en time før man skal på Orange Scene, ellers står jeg jo bare i nederdel. Jeg har bare lyst til at slå dem ihjel. Jeg fik aldrig hjelmen, men gudskelov er der nogle fans, som kender nogle rollespillere, som har en hjelm, der minder lidt om den. Så tak til rollespillerne på Roskilde.
