Nyhed

PJ Harvey påbegynder album

Polly Jean har bestilt tid i studiet til november

Legendariske Polly Jean Harvey, der i sidste måned gæstede Operaen i København, har skrevet og indspillet en masse musik. Nu vil hun til det igen, og hun har tænkt sig at gå i studiet allerede næste måned. Denne gang er noget dog anderledes. Harvey har øjensynligt begået et lille musikalsk sporskifte.

Den endnu uindspillede plade bliver dog igen produceret af hendes tidligere samarbejdspartnere Flood og John Parish, men denne kommer det til at foregå til tonerne af klaver-klimpren, thi frøken Harvey har fået sin pms-rock-øre tunet ind på piano-kompositioner.

Med ni album bag sig har den engelske sangerinde med ærlige tekster om sex, kærlighed, og andre fornødenheder indpakket i sort humor fået en massiv fanskare bag sig.


Kan du ikke vente med at høre resultatet af hendes kommende indspilninger, har du allerede om et par uger mulighed for at udvide din Harvey-samling: "The Peel Sessions 1991 - 2004 " bliver nemlig den 23. oktober sat til salg i pladebutikkerne.

Albummet består af en række optagelse fra nu afdøde radiovært John Peels udsendelser, kaldet Peel Sessions. Numrene på albummet strækker sig fra Harveys tidligste periode omkring debutalbummet "Dry" fra 1992 til hendes syvende album, "Uh Huh Her" fra 2004.


PJ Harveys hjemmeside

ANNONCE