x

Guide: Weekendens bedste koncerter

Guide: Weekendens bedste koncerter

Det er allerede snart anden weekend i marts, og det er på tide, at vi kommer ud for at se og høre nogle skønne koncerter. GAFFA har kigget på weekendens musikalske begivenheder og udvalgt et par af de koncerter, som man bare bør opleve.

FREDAG DEN 7. MARTS:
 
København:
 
 
Etno-punkerne Afenginn bevæger sig stadigt fremad efter udgivelsen af sidste års "LUX" der blev flot anmeldt med fem stjerner i GAFFA og blev kaldt "et uhyre velkomponeret, velspillet og velproduceret hele, der har alt det, der skal til for at bane vejen for et internationalt gennembrud." Det energiske band er også garanti for en god koncert, som endnu en femstjernet anmeldelse fra Roskilde Festival 2010 kan bekræfte. Dagen efter koncerten i København spiller Afenginn også på Bornholm i Musikhuset.
 
Arhus:
 
 
De esbjergensiske mørkemænd er efterhånden lige på vippen til at udgive et nyt album, der bliver den længeventede opfølger til den roste, selvbetitlede debut. Siden debuten har der været plads til en ep med navnet "Narcissus" og stor en mængde koncerter. Når Kellermensch spiller på Radar, skal de leve op til en seksstjernet koncertanmeldelse fra GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez og disse flotte ord: "Man labber hver en tone i sig. Her kan man virkelig snakke blod, sved og tårer, og det er virkelig få bands, der kan mestre samme tårnhøje niveau."  
 
 
Efter tre år er Marwan klar med mere gangsta-rap fra det aarhusianske nabolag på sit splinternye album "Marwan", som han præsenterer live på Train. Tiden er dog ikke blevet spildt, og det er i høj grad blevet til et troværdigt album som ikke skorter på de højere produktionsdyder. "Attituden emmer stadig af "gadens hårde dreng", men det er på en helt anden og mindre påtaget måde, end det har været før. Ét er teksterne, der virker troværdige i en langt højere grad end tidligere, noget andet er lydbilledet, som Troo.L.S. og Jonathan Elkær har lavet. Det er rigtig lækkert og fyldigt med masser af lag, og det klæder hans stemme rigtig godt – de har forstået at forene både det bløde, hårde, minimale og svulstige og tilpasse det hele til Marwans skarpe og mørke stemme", skriver Maria Therese Seefeldt Stæhr i sin firestjerners anmeldelse.
  
Horsens:
 
 
The Eclectic Moniker er lige blevet to mand fattigere, men det skal ikke stoppe bandet, der i sin tid vandt KarriereKanonen som 11 musikere. Bandet arbejder på nye numre og lover en sprælskhed, nu hvor bandmedlemmerne har fået mere plads på scenen. Da bandet fyrede op for hits som "Easter Island" på Northside Festival sidste år, resulterede det i fem stjerner fra GAFFAs anmelder, Klaus Thodsen. The Eclectic Moniker spiller også dagen efter i Grenaa i Pavillonen.
 
Kolding:
 
 
Sidste år udskød Carpark North deres kommende turné, fordi de simpelthen var blevet inspireret til at gå i øveren og i gang med et nyt album. Det har resulteret i dette års "Phoenix", som blandt andet resulteret i samarbejde med Alphabeats Stine Bramsen og den ustoppelige duo Nik & Jay. Carpark North kommer også et smut forbi Tobbakken i Esbjerg dagen efter.
 
LØRDAG DEN 8. MARTS:
 
København:
 
 

På dette års Kvindedag afholder Kvinfo et større arrangement, og her vil musikken komme til at spille en central rolle i dagens anledning. Der vil være prominente kvinder til stede både i musikken og fra dansk film. Musikalske indslag tæller Pernille Rosendahl (The Storm), Annika Aakjær samt den marokkanske rapstjerne, Soultana. Skuespillerne Mia Lyhne og Anne Louise Hassing vil også underholde sammen fra scenen.

 
Ligesom Beyoncé udgav Jomi Massage et album helt uden varsel tilbage i slutningen af 2013. Albummet kom til at hedde "Primitives", fik fem stjerner i GAFFA og udtrykker en klar tematik om døden og mørket med sangtekster som "I piss myself while sleeping". Før "Primitives" har Jomi Massage samarbejdet med digteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen på et projekt under navnet "Dråbers Logik". Hun optræder på Kvindernes Internationale Kampdag præcis 10 år efter, at hun udgav sit første album, "Aloud".
 
 
King Crimson er snart tilbage, hvis man skal tro Robert Fripp, guitaristen og manden bag det oprindelige band fra 60'erne. Inden det sker, kan man få sig en nær-Crimson-oplevelse, når et af "spin-off"-projekterne til bandet giver koncert under navnet The Crimson ProjeKCt. Bandet tæller medlemmer fra King Crimson, som det så ud i 80'erne. Bandet spiller gamle KC-sange og lægger altså et vist pres på Robert Fripps reaktiverede band. Dette bliver nok det tætteste, man i denne omgang kommer King Crimson live i Danmark siden bandets to koncerter i 2000.
 
Aarhus:
 
 
Trentemøller blev sidste år tildelt GAFFA-Prisen "Årets Danske Elektroniske udgivelse" for albummet "Lost". GAFFA talte med ham og spurgte blandt andet om, hvordan 2014 kommer til at se ud for den progressive musiker. "Den bliver turné-intens. Jeg kan ikke røbe alle planer endnu, og jeg kender hele ikke hele billedet, men jeg kan nok sige, at vi både kommer til at spille i Europa og USA. Og så er jeg gået i gang med skitser til ny musik." Med sig har Trentemøller sit band og som opvarmning den ene halvdel af Lulu Rouge, T.O.M And His Computer.
 
SØNDAG DEN 9. MARTS:
 
København
 
 
Bandet, der i daglig tale kaldes Silver Mt. Zion, tæller tre af medlemmerne fra legendariske postrockband Godspeed You! Black Emperor. Silver Mt. Zion udgav i januar et album med titlen "Fuck Off Get Free We Pour Light on Everything", der markerer en videreudvikling af den instrumentale postrock med elementer af blues, hardcore, garage og støjrock.
 
Udsolgte koncerter:
 
Denne weekend kan du også glæde dig til flere udsolgte koncerter, hvis du har fået billet – ikke mindst disse to:
 
7. marts: Thomas Helmig, NRGI Arena, Aarhus og på Train, Aarhus 8. marts
8. marts: Darkside, Pumpehuset, København
8. marts: You Me At Six, Vega, København




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA