Her er de tre coaches på Voice Junior

Her er de tre coaches på Voice Junior

"Jeg skrev sange som lille og var sur over, at jeg var for ung til at deltage i melodigrandprix, hvor man skulle være 16 år. Jeg er sikker på, at jeg ville have syntes, det kunne være sjovt at stille op." Sådan fortæller Oh Land om at skulle være coach på børneudgaven af det populære musiktalentshow, Voice, der i sin tid havde L.O.C, Sharin Foo, Lene Nystrøm, Xander Linnet og Steen Jørgensen som coaches over to sæsoner.

Sammen med Oh Land skal Joey Moe og Wafande hjælpe børn og unge med at udvikle deres sangstemmer og talent for musik. Både Moe og Wafande er vant til at arbejde med børn. Joey Moe har arbejdet i en ungdomsklub på Amager og startede selv som bi-årig med at synge, mens Wafande i en årreække har arbejdet som pædagogmedhjælper. "Jeg glæder mig til min coachrolle i programmet og til arbejdet med den umiddelbare musikalitet, som man får med børn og unge. Det bliver super spændende med de første blind auditions," fortæller Wafande.

Tidligere vindere af Voice tæller Kim Wagner, der vandt første sæson og udgav albummet "Universe Outside This World" i 2012, og Emilie Paëvatalu, der skrev singlen "Skandale" sammen med L.O.C i 2013.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA