Nyhed

TopGunn tager på festivaltour

To release-koncerter bliver afholdt som optakt til touren med nye sange

Da TopGunn i 2013 smed singlen "Tilbud", varede det ikke længe, før sangen var blevet lidt af et hit. I kølvandet på "Tilbud" fulgte debutalbummet "21", der vandt Cheff Records-rapperen en GAFFA Pris for "Årets Urban-Udgivelse". Albummet fik tre ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder, Maria Therese Seefeldt Stæhr, der blandt andet skrev: "Der er en del gode musikalske idéer – dancehall såvel som mere poppede – og hans vokal har også noget."

Der kommer snart ny musik fra Topgunn, men inden det bliver udgivet, skal det spilles live. Det kommer til at ske i forbindelse med en koncert i Pumpehuset i København og på Train i Aarhus. De to koncerter, der vil finde sted henholdsvis den 30. og 31. maj, bliver forløbere for en festivaltour med et liveband bestående af Temo, Lawand og Kristoffer Sjelberg.

Med Topgunns seneste single "Man Kan Ikke Stole På En Pige Med En Lille Røv" lader det til, at fascinationen for piger med store numser fortsætter fra "Tilbud" til den næste udgivelse, og det er altså ikke usandsynligt, at Topgunns liveshows bliver fyldt med twerk, whine, bootyclaps og grinding, eller på dansk, dans med røven. 


Se videoen til M.K.I.S.P.E.P.M.E.L.R her: 

ANNONCE