x

Nick Oliveri også til Århus

Nick Oliveri også til Århus

Nick Oliveri er kendt fra utallige band-konstellationer, bl.a. Queens of the Stone Age, Kyuss, Dwarves og Blag Dahlia. Dermed er Oliveri lidt af en hovedperson i amerikansk rock af den progressive slags, hvilket i høj grad også er indbegrebet af hans nuværende pro
jekt, The Mondo Generator.

Oprindeligt skulle The Mondo Generator blot være et sideprojekt, men indtil videre har Oliveris musikalske idéer resulteret i tre albums, som alle er blevet virkelig godt modtaget af rock-pressen.

Nu bliver det muligt at opleve Nick Oliveri & The Mondo Generator live. Den 7/11 gæster de, som tidligere nævnt på GAFFA.dk, Vega i København. Og nu er der også offentliggjort en koncert i Århus, nemlig den 23/11 på VoxHall. Billetsalget til begge koncerter er i gang på henholdsvis Billetlugen (Vega) og Billetnet/Ebillet (VoxHall).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA