Nyhed

RECession06 nærmer sig

Om godt to uger begynder den musikalske nichefestival RECession for fjerde gang i Århus

(billedet: Harpcore trykker den af)

For snart fjerde gang sparkes RECession-festivalen i gang rundt omkring i det indre Århus. En festival, der sætter en ære i at fokusere på nichemusik – musik, der ligger uden for mainstream i deres bestemte genrer – og har noget på hjerte. Der fokuseres primært på alternativ rock, hiphop og elektronika.

RECession06 er den 3. og 4. november på spillestederne VoxHall, Fabriken, Musikcafeen og Lynfabrikken. Hvert spillested har et musikalsk tema, og man køber billet til det enkelte arrangement på GAFFAbillet.


– Indtil videre ser programmet ud på nedenstående måde, og der kommer flere på plads i løbet af den næste uges tid. Vi har indgået samarbejde med Rump Recordings om at præsentere den elektroniske profil. Det betyder, at vi også har adgang fredag aften til Musikcafeen”, siger RECession-tovholder Thomas Moeslund til GAFFA.

Her er programmet, men kun med starttider. De eksakte tidspunkter for kunstnernes entré må du holde øje med hjemmesiden for at få, der er nemlig endnu ikke helt fastlagt. Flere kunstnere bliver stadig tilføjet.

Fredagens program på RECession06:


Lynfabrikken - 21.00 - Indie/Elektronica

Lynfabrikken i Vestergade omdannes under RECession06 til en intim scene for musik der bevæger sig i krydsfeltet mellem mange genrer. Program: Merz (UK), Harpcore (DK) m. fl.

Musikcafeen - 21.00 - Elektronica
Hrvatski (US), Mileece (UK), DJ Scotch Egg (JP), Rump dj`s (DK)


VoxHall - 21.00 - Rock
Hypnotic (US), The National Trust (US), Forest & Crispian (SE),

Fabriken - 21.30 - Industrial
Pan and the G9 Slug (DK), Hate Therapy (DK) m.fl.

Lørdagens program på RECession06:


Lynfabrikken - 21.00 - Elektronica
Scanner (UK), Spinform (SE) m. fl.

Voxhall - 21.00 - Hiphop
Rhymefest (US), EL-P (US), Blueprint (US), Living Legends (US),

Fabriken - 21.30 - Elektronica
Telefon Tel Aviv (US), Chris Clark (UK), Keith Fullerton Whitman (US), Karsten Pflum (DK),


RECession06

ANNONCE