Nyhed

Mogwai og Zidane spiller sammen

Fodbold og musik går op i højere endhed i Grand Teateret

Den franske fodspiller Zinedine Zidane gjorde sig godt på grønsværen, ligesom det skotske post-rock-orkester Mogwai gør sig godt på scenen. Den 25. marts har Grand Teatret en helt særlig begivenhed i salen. Klokken 10.00 viser de nemlig den anerkendte dokumentar om fodboldhelten én gang - og soundtracket til filmen er helt specielt leveret af Mogwai, som samme aften gæster DR Koncerthuset. Det forventes, at Stuart Braithwaite fra orkestret kigger forbi og byder velkommen til visningen.

Anledningen til visningen er selvfølgelig, at Mogwai gæster København samme aften. Men selve filmen fra 2006 er ikke at kimse ad. Den er nemlig en af de mest roste fodboldfilm nogensinde. Den er optaget under en kamp mellem Real Madrid og Villareal, hvor 17 kameraer på godt og ondt fulgte Zinedine Zidanes gøren og laden på grønsværen. Filmen er instrueret af Douglas Gordon, som ud over at have vundet den prestigefyldte The Turner Prize var den bedst omsættende kunstner i England det år - større end den ellers velsælgende Damian Hirst.

Mogwai spiller klokken 20.00 i DR Koncerthuset, og der er stadig få billetter tilbage som kan skaffes via GAFFA Live.


Billetter til "Zidane" fås via Grand Teaterets hjemmeside - grandteatret.dk.

Er du fan af fodbold og Mogwai, og er det i det hele taget lang tid siden, at du har været i biografen, kan du jo passende kigge forbi Grand Teateret. Du kan måske endda lokke damen med - eller måske hun inviterer dig på romantisk date!

ANNONCE